Filmstriben
Filmstriben

10 nye gode på filmstriben

24.05.16
Når vejret ikke indbyder til strandture og grill på terrassen, er det godt at filmstriben findes. Vi har udvalgt 10 nyere film, du ikke må snyde dig selv for.

KRIMI:

Den franske forbindelse (2014, Frankrig) -  SE FILMEN   SE TRAILER  MERE OM FILMEN + ANMELDELSER
Pierre Michel udnævnes til at lede efterforskning og udryddelse af organiseret kriminalitet i Marseille. Alle narkospor fører til Gaëtan Zampa, en tilsyneladende urørlig gangsterboss. Det bliver en brutal kamp og en styrkeprøve mellem to stærke viljer.  

Marshland (2014, Spanien) -  SE FILMEN  SE TRAILER   MERE OM FILMEN + ANMELDELSER
Året er 1980, det politiske klima i Spanien ligger og roder mellem diktatur og demokrati. To kriminalbetjente, Pedro og Juan, er på vej fra Madrid til det støvede Andalusien, hvor to unge søstre er forsvundet. Betjentene er meget forskellige af temperament men må samarbejde for at finde morderen inden flere dør. Fascinerende spansk thriller. 

DRAMA: 

Gett (2014, Israel) - SE FILMEN  SE TRAILER  MERE OM FILMEN + ANMELDELSER
Den jødiske skilsmisse, gett, er et anliggende for de mandlige rabbinere, og i filmens første minutter ser vi kun mændene – rabbinerne, ægtemanden og advokaten – der taler om kvinden. I Israel har kun rabbinere beføjelser til at vie eller skille ægtefolk. En skilsmisse kræver dog ægtemandens fulde tilsagn, og dén nægter Elisha Amsalem pure at give sin kone, Viviane.

Force Majeure (2014, Sverige) -  SE FILMEN  SE TRAILER   MERE OM FILMEN + ANMELDELSER
Et ægteskab rystes i sin grundvold da mandens reaktion i forbindelse med en, viser det sig, ufarlig lavine ikke var den hverken han eller hans hustru havde regnet med.

Southpaw (2015, USA) - SE FILMEN  SE TRAILER   MERE OM FILMEN + ANMELDELSER
Billy Hope er mester i mellemvægtsboksning og vinder alle sine kampe. Men da hans kone omkommer ved et tragisk uheld, går både karriere og privatliv i stykker for ham. Men da han møder træneren Tick, får han livsviljen tilbage og kæmper for at komme tilbage i ringen. 

Timbuktu (2015, Mauretanien) - SE FILMEN  SE TRAILER  MERE OM FILMEN + ANMELDELSER
Filmdrama om jihadisters belejring af Timbuktu i det nordlige Mali i 2012. Her indfører Jihadisterne sharia-lovgivning, hvor de blandt meget andet forbyder musik og fodbold. Kvæghyrden Kidane og hans families liv ændres skæbnesvangert af belejringen.

Tavshedens Labyrint (2014, Tyskland) -  SE FILMEN  SE TRAILER  MERE OM FILMEN + ANMELDELSER
En ung advokat opdager, at mange tyske nazister helt har undgået straf efter krigen. Myndighederne vil ikke gøre noget, og bør man overhovedet straffe sit eget folk for gerninger begået i en krig, man har tabt?

DANSKE FILM:

Idealisten (2015, DK) - SE FILMEN   SE TRAILER  MERE OM FILMEN + ANMELDELSER
'Idealisten' er en spændingsfilm om et af de mest hemmeligholdte kapitler i det 20. århundredes danmarkshistorie. Under den kolde krig i 1968 styrter et amerikansk B-52 bombefly, lastet med fire brintbomber, ned ved den amerikanske militærbase i Thule, Grønland. Både den danske og amerikanske regering meddeler, at ulykken er under kontrol, hvorefter et stort antal danske arbejdere indsættes i en gigantisk oprydningsaktion. 20 år senere opsøges den unge radio journalist, Poul Brink, af en tidligere thulearbejder, der hævder, at de mystiske og dødelige sygdomme, hans kolleger nu dør af, skyldes oprydningsarbejdet. Brink efterforsker historien, men da han konfronterer det officielle Danmark med sin mistanke, mødes han af en mur af tavshed og efterhånden går det op for ham, at sagen har tråde til både den danske og amerikanske regering.

I dine hænder (2015, DK) -  SE FILMEN  SE TRAILER  MERE OM FILMEN + ANMELDELSER
Maria er en ung og omsorgsfuld sygeplejerske, der længes efter frihed. Niels er en uhelbredeligt syg patient, der gerne vil til Schweiz for at begå assisteret selvmord. Sammen drager de på en intens rejse, der bringer dem tættere på hinanden, men også tættere på deres drømme.

GYSER: 

It Follows (2015, USA)  - SE FILMEN  SE TRAILER  MERE OM FILMEN + ANMELDELSER
Pigen Jay møder en fyr, har sex med ham og bliver smittet af en forbandelse. Hun må altid være på vagt for langsomt gående, zombie-agtige mennesker, der vil dræbe hende. Eneste udvej er at give smitten videre eller tage kampen op. Jay og hendes venner forsøger begge løsninger - men er det nu også helt slut?

Husk: Hvis du ser film fra filmstriben på pc, anbefales det, at man bruger firefox-browseren. Google Chrome og den nye browser fra Microsoft, Edge, kan desværre ikke benyttes. For at se filmene på telefon og tablets, skal man downloade filmstriben app'en, som både ligger i App-store og Google Play.

Læs mere om filmstriben: HER 

Oprindeligt skrevet af Gentofte Bibliotekerne.