Berit Bjørk Ziegler
Berit Bjørk Ziegler

Berits sommerlæsning

23.05.17
Berit har planer om at lære mere om tomaterne i sit drivhus, se gode film om aftenen og læse den nyeste roman af forfatteren Cecelia Ahern.

Cecelia Ahern skriver sindsygt godt. Jeg har læst mange af hendes bøger på dansk og bliver hver gang overrasket over ”plottet” eller den mærkelige drejning bogen pludselig tager. Hendes bog ”Hvis du ku’ se mig nu” handler bl.a. om de lege børn leger og voksne glemmer. Man får noget at tænke over efter hver bog. Og i sommerferien står den på hendes bog ” Flosset”.

Jeg vil også gerne vedligeholde mit tyske og vil derfor kaste mig ud i ”Der geheimnislose Junge” af Stephan Brüggenthies, da hans bog måske er starten på en ny tysk krimiserie.

Så vil jeg også gerne læse ”Smagen af tomat”. Jeg har drivhus med tomater og køber gerne kassevis af billige tomater sidst på sæsonen – og vil derfor gerne læse lidt mere om retter med tomater samt konservering af tomater. Det er bedre og billigere end at købe dem på dåse. 

Når jeg er færdig i haven en dejlig sommeraften og duggen falder. er det tid til at gå ind og fordybe sig i en god bog eller film. Filmen "Carol" har jeg valgt, da den handler om de mennesker man møder undervejs, og hvordan de forandrer ens liv. Den ligger også til streaming her på filmstriben.dk.

Materialer
  • Bog

Smagen af tomat

Læs om tomater og bliv klogere på tomatens historie og få kendte kokkes bud på nye tomatretter
Læs mere
  • Bog

Smagen af tomat

  • Bog

Flosset

Af Cecelia Ahern (2017)
Celestine lever i en fremtid, hvor alt skal være perfekt. Celestine selv er ung, smuk, veluddannet og sjov. Men alt ændrer sig den dag, hvor hun hjælper en gammel syg mand, der har forbrudt sig mod samfundets regler. Snart er Celestine fængslet og dømt
Læs mere
  • Bog

Flosset

Af Cecelia Ahern (2017)