Ny på biblioteket
Sådan bliver du låner
Det er gratis at blive oprettet som låner hos Skanderborg Kommunes Biblioteker, og det kan ske digitalt på følgende måder:
- Opret en bruger under 18 år (med forældres/værges NemID/MitID)
- Tilføj økonomisk ansvarlig til allerede oprettet låner under 18 år
- Opret dig som bruger (fyldt 18 år)
Når du opretter en bruger under 18 år er det vigtigt at navnet er korrekt, og der kun indtastes for- og efternavn.
Du kan også blive låner ved at møde op på et af kommunens biblioteker i den betjente åbningstid.
Bemærk at der kan gå op til 24 timer fra oprettelse, til det er muligt at logge på vores digitale tjenester som f.eks eReolen eller Filmstriben.
Når du bliver oprettet accepter du automatisk at overholde vores Reglement
Lånerkort
Du skal normalt bruge dit sygesikringskort som lånerkort. Børn og personer, der ikke ønsker at bruge deres sygesikringskort, kan mod forevisning af pas eller sygesikringskort få et plast-lånerkort.
Beskeder fra bibliotekerne
Du kan få beskeder om hjemkomne reserveringer, påmindelser om afleveringer og hjemkaldelser, på e-mail eller i vores app
Bemærk at det er dit eget ansvar at huske at aflevere til tiden, - det gælder selvom du er tilmeldt tjenesten og ikke har modtaget en påmindelse fra os. Det kan for eksempel ske, hvis din mailudbyder eller biblioteket har tekniske problemer.
Betaling af gebyrer
Fra marts 2022 vil alle gebyrer, erstatninger mv. blive opkrævet og betalt via Skanderborg Kommunes betalingssystem ”Mit betalingsoverblik”.
Du kan altså ikke længere betale din eventuelle biblioteksgæld på biblioteket eller via vores digitale services – det kan kun gøres via ”Mit betalingsoverblik”.
I en overgangsperiode skal nogle mellemværender dog betales på biblioteket, som du plejer, og andre skal betales til Skanderborg Kommune via ”Mit Betalingsoverblik”.
Åbne Biblioteker
Alle registrerede brugere har adgang til det selvbetjente bibliotek.
Læs mere om Åbne Biblioteker her
Udlån af bøger m.v.
Vi har naturligvis en masse bøger til udlån, men vi har også film , lydbøger, spil og tidsskrifter. Lånetiden er normalt 28 dage, men visse materialetyper har dog en kortere lånetid på 7 eller 14 dage. Du kan altid se lånetiden udlånskvitteringen eller ved at logge ind på din lånerstatus. Der er ingen begrænsning på hvor mange materialer du kan låne. Det er muligt at forny dine udlån via hjemmesiden eller app'en, men bemærk at dette først kan ske 7 dage før afleveringsfristens udløb.
Som låner ved os har du også adgang til en række digitale materialer som e-bøger, lydbøger, magasiner og film.
Aviser
På bibliotekerne har vi et udvalg af lokale, regionale og landsdækkende aviser, som du kan læse i åbningstiden.
Computere
Vi stiller en række stationære computere til rådighed. På computeren har du adgang til internettet og forskellige databaser og programmer, f.eks. Word, Excell, og Powerpoint
Trådløst internet / WiFi
På bibliotekerne i Galten, Hørning, Ry og Skanderborg kan du få adgang til trådløst internet fra din egen bærbare computer, tablet eller smartphone. Du får adgang via det trådløse netværk der hedder "SKB pub" herefter logger du ind med en sms kode.
Åbner loginbilledet ikke automatisk, så benyt denne adresse: http://wireless.skanderborg.dk
Print
Vi benytter tjenesten Prich, hvor du selv kan printe og betale. Læs mere her
Borgerservice
Vi laver bl.a. pas og kørekort. Det er også muligt at få udleveret batterier til høreapperater.
Vær opmærksom på, at der ikke ydes sagsbehandling eller træffes afgørelser på bibliotekerne.
Persondataforordningen
Hos Skanderborg Kommunes Bibliotekerne tager vi din sikkerhed seriøs og overholder persondataforordning