Vi anbefaler - CodeCombat - lær at kode
På CodeCombat kan du på en sjov måde lære hovedprincipperne i programmering. I Codecombat skal du ved at løse små opgaver og skrive små programmer gennemføre et platformspil.
Spillet er meget nemt at gå til men bliver gradvist sværere, efterhånden som du bliver bedre til at kode.
Du starter med hovedprincipperne i kodning og derpå introduceres flere muligheder - f.eks. indenfor webudvikling, spiludvikling og endnu mere avanceret programmering. (Så langt nåede jeg dog ikke)
Spillet er ganske stemningsfuldt med musik og effekter, og man tager sig selv i at sidde og nørkle med kode for at gennemføre nye baner.
Du kan læse mere om formålet med CodeCobat på siden her: https://codecombat.com/about
Jeg har sammen med min søn anvendt den betalingsfri udgave, og det har indtil nu fungeret fint. (Bortset fra at vi, sidder fast på niveau 8. Det skyldes nu, at vi ikke kan gennemskue nogle variabler og løkker)
God fornøjelse med CodeCombat
- Følg CodeCombat på Facebook
- Find instruktioner i CodeCombat på Youtube