Eivør Pálsdóttir giver koncert i Store Vega 1. oktober.
Eivør Pálsdóttir giver koncert i Store Vega 1. oktober.

Kommende koncerter i Kbh – september-oktober

19.08.20
Tysk ikonisk musiker, færøsk sangfænomen og dansk bassist i verdensklasse. Formidler Claus Thurøe anbefaler kommende musikoplevelser

""

Hans-Joachim Roedelius – Alice Cph 16. september

En af de helt store skikkelser i tysk elektronisk musik og krautrock, Hans-Joachim Roedelius, gæster København til september.

Hans-Joachim Roedelius vil solo opføre en ambient koncert på det lille, intime spillested Alice Cph på Nørrebro. 

Han har medvirket på over 160 albums og 1.600 værker, enten som solist eller i bandsammenhæng, og har spillet og produceret musik sammen med så kendte navne som Brian Eno, Holger Czukay og Dieter Moebius. 

Den nu 85-årige tyske komponist og musiker, som the Chicago Sun-Times meget rammende har beskrevet som “20th Century music’s best kept secret”, var allerede siden 1970’erne pionér på den progressive krautrock-scene og nøglefigur i lyden af efterkrigstidens moderne Tyskland. Samtidig har han gennem tiden været massiv inspiration for resten af Europa og verdens elektro-musikalske historie.

Vi har en del musik, hvor Roedelius medvirker. Du kan finde flere cd’er udstillet i musikområdet, men herunder er et udvalg.

""

Eivør – Store Vega 1. oktober

Fabelagtige Eivør Pálsdóttir inviterer os med på en rejse til storladne, nordiske landskaber i Store Vega.

Den færøske sangerinde vil helt sikkert tryllebinde hele salen med sin folktronica musikstil, som består af en blanding af nordisk folkemusik, nordic, electronica og hendes klare, luftige stemme.

Tekstuniverset koncentrerer sig om emner som tab, kærlighed, erindring og natur, og Eivør synger på færøsk, islandsk og engelsk, og gør også brug af strubesang.

Hun rammer bredt med sine kompositioner, så der er plads til alle i hendes fanskare. Hendes koncerter tiltrækker alt fra familiefædre, hipstere og bedstemødre med hang til det overjordiske til goth-børn og metalfreaks med hang til det underjordiske.

Eivør har slået sig ned i Danmark og er – efter min mening – en af de mest spændende musikere i Norden for øjeblikket.

Vi har rigtig meget af Eivør i vores musiksamling på Herlev Bibliotek, blandt andet albummet ”Slør”, hvor hun spiller et af sin mest fantastiske numre ”Trøllabundin”. Her er et lille udpluk af albums:

""

Ida Nielsen & The FunkBots – Viften 14. oktober

Er du til groovy funk og powerbass? Så kan du her møde en af verdens bedste bassister, og hun er oven i købet dansker.

Ida Nielsen var bassist for Prince 2010-2016, og hun har med The New Power Generation og Prince & 3rdeyegirl turneret verden tynd. Nu har hun sit eget band med udgangspunkt i Danmark, og er efterspurgt i hele verden med sit helt eget show.

Musikken er en blanding af oldschool funk blandet med soul, verdensmusik og hiphop.

Ida Nielsen & The FunkBots optræder med energi og sjæl og selvfølgelig en cool, funky attitude med masser af bas!

Hvis du kan lide Prince, kan du også lide Ida og hendes funk-robotter.

Hør Idas bas på disse albums af Prince: