Om dette arrangement
Demokratidag 9. oktober 2021
At det danske demokrati er blandt de bedste i virkelighedens verden, er et udsagn, man ofte hører.
Hvis dette udsagn er rigtigt, er det vigtigt, at vi påskønner, fejrer og kæmper for vort demokrati.
Ja, måske endda minder hinanden om, at demokratiet ikke bare er en grundlovssikret rettighed, men måske også en skrøbelig livsform, som skal understøttes og hente næring af aktive menneskers
kamp for et demokratisk styre.
Kamp skal der til i denne tid i lande, vi traditionelt har opfattet som demokratiske højborge, hvor demokratiet blev grundlagt for mere
end 100 år siden. Kan man endda påstå, at den demokratiske praksis udfordres af både magthavere og misbrug af de sociale
medier?
Samtidig kan vi konstatere, at demokratiet har svært ved at rodfæstes i en række lande (eks. østeuropæiske lande), der
tidligere havde autoritære styrer.
Det er arrangørgruppens håb, at Hal Kochs fine og kloge ord om demokratiets væsen vil danne udgangspunkt for Demokratidagens debatter.
Vi glæder os til at se jer lørdag 9. oktober kl. 10-14 samt til rækken af optaksarrangementer forud for Demokratidagen. Vel mødt! AOF, Kulturhuset Skanderborg, Skanderborg Kommunes Biblioteker