Låneregler og priser
Indmeldelse og lån
For at låne bøger, musik og andet skal du være registreret som bruger. Nogle af bibliotekets tilbud kan du kun kan benytte, hvis du bor i Herlev Kommune.
Du kan blive oprettet som låner ved at henvende dig på biblioteket. Du skal huske at medbringe dit sundhedskort.
Har du ikke et cpr.-nummer, skal du medbringe pas eller anden legitimation.
Du kan også selv oprette dig som låner på vores hjemmeside. Du skal bruge dit MitID.
Når du er oprettet som låner, bruger du dit sundhedskort eller cpr.-nummer til at låne – alternativt kan du vælge at få et lånerkort. Du vælger selv en firecifret pinkode, du bruger ved lån.
Du hæfter for de udlån, der er på dit kort.
Børnelånerkort
Børn under 18 år skal have en samtykkeerklæring fra en økonomisk ansvarlig for at kunne låne på biblioteket. Du kan oprette dit barn via dette link. Det er vigtigt, at barnets fornavn og efternavn udfyldes nøjagtigt, som det står på sundhedskortet – også i forhold til specialtegn.
Hvis I har brug for hjælp til at logge ind på blanketten eller til at udfylde den, så henvend jer på biblioteket, personalet vil meget gerne hjælpe.
Børn kan få et lånerkort, de kan bruge i stedet for sundhedskortet. Lånerkortet udleveres på biblioteket mod forevisning af sundhedskortet.
Har du og barnet beskyttet adresse, skal I henvende jer på biblioteket for oprettelse af barnet.
Nye kontaktoplysninger
Hvis du får beskeder fra biblioteket via e-mail, sms eller appen ”Biblioteket”, skal du huske at opdatere dine kontaktoplysninger i appen eller på bibliotekets hjemmeside.
Du skal betale gebyr, selvom du ikke har modtaget en påmindelse om aflevering.
Lånetid
Din lånetid er normalt en måned. Nogle materialer kan lånes i syv eller 14 dage.
Afleveringsdatoen vil fremgå af din udlånskvittering, på bibliotekets hjemmeside eller i appen ”Biblioteket”.
Hvis lånetiden overskrides, opkræver vi gebyrer efter gældende takst. Du skal betale gebyr, selvom du ikke har modtaget en påmindelse om aflevering.
Forny lån
Lån kan fornys, hvis der ikke er andre lånere, der har reserveret materialet.
Aflevering i postkasse
Afleverer du materialer i bibliotekets postkasse på Herlev Bygade 70 uden for åbningstiden, bliver materialerne først registreret som afleverede den efterfølgende åbningsdag. Det er dagen for registreringen, der er gældende som afleveringsdato.
Reservationer
Hvis et materiale er udlånt, kan du reservere det via bibliotekets hjemmeside, appen ”Biblioteket”, bibliotek.dk eller ved personlig henvendelse på biblioteket.
Når materialet er klar til afhentning, modtager du besked via e-mail, sms eller notifikation i appen ”Biblioteket”. I beskeden er der et afhentningsnummer, som du skal bruge for at finde materialet på afhentningshylden.
Et reserveret materiale kan kun lånes af den person, det er reserveret til. Hvis du skal hente reserveret materiale for en anden, skal du altså medbringe vedkommendes sundhedskort eller cpr.-nummer samt pinkode.
Gebyrer
Gebyrer tilskrives efter materialernes udlånsdato. Gebyret kan i første omgang højst udgøre 20 kr. for materialer, som du har lånt samtidig, som har samme lånetid, og som afleveres samlet.
Gebyrer tilskrives ved lånetidens udløb og ved for sen fornyelse (fornyelse efter udløbet lånetid).
Ved lånetidens udløb: 20 kr.
Efter to uger: 50 kr.
Efter to måneder: 205 kr.
Børn betaler ikke gebyrer. Beskadigede eller mistede materialer skal erstattes.
Takster og gebyrer vedtages hvert år af kommunalbestyrelsen i forbindelse med vedtagelse af de kommende års budget.
Gebyr for overskridelse af lånetiden opkræves med hjemmel i Lov om Biblioteksvirksomhed.
Bortkomne eller beskadigede materialer
Hvis du beskadiger eller mister lånte materialer, skal du erstatte det. Erstatning sker efter standardpriser, som dækker genanskaffelsespris, indbinding med mere. Biblioteket forbeholder sig dog ret til i særlige tilfælde at ændre standardpriserne, både nedsætte og forhøje.
I forbindelse med flerbindsværker kan biblioteket forlange, at alle bind i værket erstattes.
Hvis bortkomne materialer indleveres inden et halvt år fra erstatningstidspunktet, får du, mod forevisning af kvittering/regning for erstatningen, erstatningsbeløbet tilbagebetalt. Du skal stadig betale gebyr og bibliotekets omkostninger i forbindelse med udsendelse af regning med videre.
Betal gebyrer via "Mit betalingsoverblik"
Gebyrer og erstatninger skal betales via "Mit betalingsoverblik". Du finder "Mit betalingsoverblik" på borger.dk. Du kan også følge dette link til "Mit betalingsoverblik" på borger.dk .
Når du har fået et gebyr eller en erstatning, modtager du en faktura i din e-boks.
Hvis dine mellemværender overstiger 50 kr., vil du 14 dage efter, du har fået tilsendt en faktura, modtage første rykker. Yderligere 14 dage senere modtager du anden rykker. Hvis du stadig ikke har betalt, vil dit mellemværende blive sendt til inddrivelse 14 dage efter anden rykker.
Læs mere om Herlev Kommunes rykkerprocedure her.
Din lånemulighed stopper, når du skylder 200 kr.
Skylder du biblioteket 200 kr. eller mere i gebyrer, udelukkes du fra at kunne låne bibliotekets materialer, indtil dit mellemværende er betalt.
Print og fotokopi – priser
Fotokopi: A4 2 kr., A3 4 kr. per side
Print: A4 2 kr., A3 4 kr. per side
Det er muligt at printe fra egen computer, telefon eller tablet via systemet Princh.
Det er også muligt at printe fra en af bibliotekets computere til brugere.
Du kan dog ikke benytte USB-stik