Begynderlæsning til små bogslugere – online
Det kræver en stabil og gavmild forsyningslinje at tilfredsstille begynderlæserens behov. Bøgerne er tynde og med få ord, man kan snildt komme igennem en om dagen – især fordi mange børn på 6-8 år stadig synes læsning er ret sjovt.
Det kan være svært at opfylde dette massive læsebehov nu, hvor bibliotekerne er corona-lukkede. Men der er hjælp at hente online! Både fra eReolen, eReolen Go og fra de mange forlag og forfattere, der står på spring for at hjælpe med gratis tilgængelig litteratur i disse anderledes tider.
Læs mere om, hvordan I kommer i gang med eReolen her. Vi giver jer 100 lån på hver af de to platforme.
Find det rette niveau
På ereolen er det normalt godt at holde øje med de såkaldte ”ekstra titler”, dem med det blå ikon. De er nemlig uden for det antal, du normalt kan låne på en måned – og altså dem man med fordel kan kaste sig over som ivrig læser.
Her har jeg søgt alle de ekstra titler med lix 4 til 11 frem.
Hvis du selv vil forsøge dig på eReolen med en specifik søgning på lixtal, skal du skrive dette i søgefeltet: facet.type=ebog and (ix=04)
Og så udskifte tallet til sidst med det lixtal, du leder efter. Tallene 1-9 skal der 0 foran. I kollonen til venstre vil du kunne markere, om du kun ønsker at se de ekstra titler.
Ved du ikke, hvilket lixtal dit barn skal læse? Så læs denne artikel.
Oprindeligt skrevet af CR7Y, Københavns Biblioteker.