Min bedste bog for hele familien

En bogserie, jeg har læst meget for mine tre drenge, da de var små, er den om Emil fra Lønneberg.

Jeg tror ikke, man bliver for gammel til at læse om skønne Emil. Måske fordi der er så mange søde hændelser i bøgerne, der får os til at reflektere over egne barndomsminder.

Kærlighed og alvor

Astrid Lindgren skrev bøgerne om Emil og familien Svensson fra Lønneberg i Småland, Sverige. Bøgerne foregår omkring begyndelsen af 1900-tallet.

Emil er en sød lille dreng på otte år, der laver en masse unoder i en god mening. Hans far ser ikke unoderne på samme måde, som Emil gør, så det ender altid med, at Emil kommer i snedkerboet, hvor han skal tænke over sine skarnsstreger. 

Astrid Lindgren formår at skabe en stemning af både alvor og kærlighed i bøgerne. Emils ugerninger bliver til spændingssituationer, hvor ofte kærligheden er omdrejningspunktet for de mange skarnsstreger, der tit går ud over familien på Katholt.
Det hele ender altid godt, og Emils far bliver stolt og glad over sin søn, trods Emils mange skarnsstreger.

En af mine yndlingshistorier

Her er en af de små historier, jeg holder allermest af:
Emils mor har lavet dej til palt – palt er store klumper dej med flæsk inden i, og dejen er lavet af blodbudding af griseblod. Lillesøsteren Ida glæder sig til at få palt til aftensmad og fortæller det til Emil.

Emils far, Alfred, sover middagslur i græsset under køkkenvinduerne. Hans store stråhat dækker hans hoved. Emil vil gøre sin far glad, tager dejfadet med palten hen til køkkenvinduet og råber ”Se far, vi skal ha' palt til middag” og  *blump*, Emils far har nu palt i hele hovedet, og den mørkerøde dej siler ned ad ham.

Tyttebær-Maja er sognets sladreavis og kommer tilfældigvis forbi Katholt i samme sekund. Hun skriger op, at nu er det slut med Emils far. Hurtigt tager hun benene på nakken for at fortælle alle i Katholt, at Emil har slået sin far til blods.

Emils mor sender ham i snedkerboet, og den unge pige i huset, Line, bliver sat til at skrælle kartofler til kartoffelpandekager.

Familien Petersons pølsefest

Måske ligner min familie lidt familien Svensson på Katholt. Vi hed bare Peterson.

Og når jeg læser historien om palten over Emils fars hoved, kan jeg ikke lade være med at tænke på min egen barndom i min fars kolonihavehus.

Min far elskede at grille pølser og en aften, grillen var varmet op, kom han gående som en tjener gør med et fad fuld af pølser – højt løftet over hovedet.

Min lille bror elskede at høre musik på sin ghettoblaster og bar den på samme måde på skulderen, som min far bar fadet med pølser.
Han valsede efter min far, men pludselig tændte han ghettoblasteren og VUPTI: min far blev så forskrækket, at fadet med pølser fløj rundt på terrassen!

Min lillebor havde som Emil gjort det i en god mening; der skulle god musik til pølsefesten. Men han slap nu for snedkerboet.