3 romaner med jul i
Ida Holmegaard: Graceland. 2017.
I 'Graceland' møder vi tre familiemedlemmer, der alle går og venter på hinanden og på julen. Datteren Daisy, der lige er kommet hjem fra skole og tuller rundt i et tomt hus, moren Sylvia, der er skuespiller og på vej hjem fra en forestilling i Randers og ikke mindst sønnen Theo, som sidder i en taxa mod lufthavnen i New York. Her gør han sig nogle tanker om julebelysning:
”Julelysene og mørket minder hende om Kongens Nytorv ved juletid. Hun var der i søndags, Sylvia og hende var inde og drikke varm kakao på caféen bag teatret sammen med nogle af Sylvias venner. Inden metrobyggeriet begyndte, plejede Daisy at tage derind og skøjte med Sofie. Mindst en gang om ugen sammen med Jesper eller Sofies far, Michael. Så gled de rundt mellem de andre væltende flyverdragtsbørni det tidlige mørke og i lyset fra lyskæderne i træerne rundt om Krinsen. Hun husker et år, hvor d’Angleterres pynt var særlig barnlig, den bestod af overdimensionerede byggeklodser med bogstaver på, som stavede ordene Glædelig jul på forskellige sprog, Merry Christmas, Joyeaux Noël.”
OBS: Mød Ida Holmegaard og hør hende læse op af "Graceland" d. 12. december til Ida Holmegaard i decembermørket
Lone Hørslev: Sorg og camping. 2011.
Det er november, og Marianne er i gang med at pynte op til jul og til sin mand Jørgens fødselsdag. Hvad hun ikke ved endnu er, at hendes svigerinde Gunnhildur er forsvundet:
"Pyha, og hvert år hænger hun det alt sammen op til Jørgens fødselsdag her sidst i november, og hvert år piller hun det ned igen i januar, og det er faktisk utroligt at man gider, tænker Marianne og tager deres bryllupsbillede ned fra væggen. Og oven i købet kan hun mærke en slags gensynets glæde når kassen omsider bliver åbnet, julepynt af silkepapir og plastic og glas, flethjerter og Gunnhildurs engle. De fine sorte glasæg med engle og blomster hun gik af Gunnhildur efter deres ferie i Rom. Hun havde købt dem i en souvenirbutik, og det var egentlig slet ikke julepynt, men æg af glas, og der sad en krog i hvert æg, og sådan kunne Marianne hænge dem i lampen."
Helle Helle: Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand. 2002.
Susanne og Kim taler ikke altid lige godt sammen. Om deres forhold siger Susanne: "paraply og mursten, det er os i en nøddeskal". Susannes kollega, Ester, bliver gravid og smider kæresten ud. Hun flytter ind hos Susanne og Kim i deres 2-værelses lejlighed, og det forbedrer ikke deres forhold. Romanen starter lige før jul:
"Susanne sad i bilen og dunkede sig selv oven i hovedet. Det var lillejuleaften om morgenen. Det sneede. Træet var pyntet. Badeværelset ordnet. Det var kun anden og mandelgaven, som manglede. Hun havde været den første kunde i brugsen. Men da hun stod ved kassen, havde hun opdaget, at hun havde taget sin yogapose med i stedet for håndtasken, hvor pengepungen lå. Hun havde grinet af sig selv. Kassedamen havde grinet. - God jul, havde brugsuddeleren råbt efter hende, da hun gik. - Jamen, jeg kommer tilbage efter min and, havde hun svaret. Hun dunkede sig selv oveni én gang til for den bemærkning."