Berlinmurens storhed og fald

I anledning af 30-året for murens fald får vi den 30. oktober besøg af lektor Martin Klatt og USA-analytiker Mads Fuglede til vores event "Mure mellem os". Sammen taler de om, hvorfor vi bygger mure som aldrig før, hvad det gør ved os mennesker, og hvad vi (ikke) har lært af Berlinmuren.

Forud for eventet kan du her helt kort læse, hvad det egentlig var med den mur ned igennem Berlin. Og du kan lade dig inspirere af mine læseanbefalinger på listen nedenfor og selv undersøge meget mere om ikke bare Berlinmuren, men også Den Kolde Krig. 

Vest versus Øst

Blot få år efter Anden Verdenskrig skulle de ideologiske modsætninger mellem det kapitalistiske Vest og det kommunistiske Øst vise sig at være totalt uforenelige. Dette resulterede i en skarp opdeling af verdenskortet og gav anledning til en verdensomspændende konflikt, der skulle vise sig at få stor betydning mange år frem. 

Konflikten fik betegnelsen Den Kolde Krig. En krig mellem to verdensdele under ledelse af hver deres supermagt, der, som navnet antyder, aldrig rigtig brød ud. Ikke desto mindre en krig, der vakte stor bekymring verden over. 

Berlinmuren, eller jerntæppet, som muren så ofte er blevet kaldt, var ikke bare det helt konkrete og fysiske bevis på opdelingen af Østberlin og Vestberlin. Den stod samtidig som et symbol på et splittet Europa og en verden delt i et Vest og et Øst og blev dermed det håndfaste bevis på Den Kolde Krigs eksistens. 

Fængsel eller beskyttelse?

I årene efter Anden Verdenskrig og før opførelsen af muren flygtede omkring 2,7 millioner mennesker fra Øst til Vest. Flygtningene var ofte af den yngre del af befolkningen eller af dem med højere uddannelse, hvilket tog hårdt på økonomien i Østtyskland. Som løsning på problemet blev det besluttet, at en stærkt bevogtet mur ned midt igennem Berlin skulle opføres.

Byggeriet blev påbegyndt i august 1961 og resulterede i en cirka 45 km. lang betonmur, der ofte blev omtalt som en ”antifascistisk beskyttelsesmur”, men som altså i virkeligheden nærmere havde til formål at indespærre den Østtyske befolkning og forhindre dem i at flygte til Vesttyskland.

Magten og muren smuldrer

Den 9. november 1989 blev imidlertid dagen, hvor muren mistede sin funktion. Muren skulle ikke længere, som den ellers havde gjort det de seneste 28 år, forhindre de Østtyske borgere i at krydse grænsen mellem Øst og Vest.

Allerede i september 1989 havde den ungarske regering valgt at åbne grænsen til Østrig. Dette betød at Østtyskere nu fik mulighed for at flygte via Ungarn til Østrig og herfra videre til de vestlige lande.

Åbningen af grænsen i Ungarn resulterede i en masseflugt, hvilke satte DDR under stadig større pres. Samtidig begyndte flere østtyskere at demonstrere og gik aktivt ind i kampen for både mere frihed og bedre levevilkår.

Den endelige åbning af muren skete dog først knap to måneder senere og ved lidt af en tilfældighed. På et møde den 9. november 1989 vedtog den østtyske regering, at borgere nu kunne krydse grænsen mellem Øst og Vest, hvis de altså var i besiddelse af et pas.

Kun de færreste østtyske borgere ejede et pas, og den østtyske ledelse var derfor af den opfattelse, at dette ville købe dem tid. Det skulle imidlertid ikke vise sig at blive tilfældet.

En fortalelse fører til faldet

Regeringens talsmand blev sat til at meddele pressen om de nye lovændringer. Og dén beslutning fik afgørende betydning. Da talsmanden ikke selv havde deltaget på mødet, hvor regeringens beslutning blev truffet, var han måske ikke blevet tilstrækkeligt informeret om lovændringen.  

Derfor fik han fejlagtigt meddelt pressen, at enhver borger nu kunne krydse grænsen mellem Øst og Vest, og at dette ville træde i kraft med øjeblikkelig virkning. Han glemte altså den ellers vigtige detalje om passet.

De østtyske indbyggere strømmede herefter til grænsen og forlangte omgående fri passage. De mange grænsevagter, som vogtede overgangene, havde endnu ikke fået klare instrukser, og de måtte derfor de fleste steder bukke under for presset og lade folk krydse grænsen.

70.000 over grænsen på én nat

Herfra var der ingen vej tilbage og grænsen var nu definitivt åben. Tysklands indbyggere kunne dermed igen bevæge sig frit fra Øst til Vest. På bare den første nat krydsede omkring 70.000 indbyggere grænsen for at besøge Vestberlin.    

Murens fald fik ikke blot stor betydning for Berlins indbyggere og Tyskland generelt, men kom ligeledes til at markere enden på Den Kolde Krig, som på dette tidspunkt i over 40 år havde påvirket verdensfreden.

Har du lyst til at blive endnu klogere på historien om Berlinmuren og den verdensomspændende konflikt, som muren blev et uskønt symbol for, har jeg samlet nogle litteraturforslag til dig. Du finder dem på listen herunder.

Sammen bliver vi også meget klogere til vores event "Mure mellem os" den 30. oktober, hvor Berlinmurens historie føres op til vores tid. Husk at hente din billet her.