""

Film for 0 point: "Ordets magt"

Hver måned giver Filmstriben dig en udvalgt film, du kan streame uden at bruge point. I juni er filmen "Ordets magt"

Alle brugere – også dig som er løbet tør for point – får hver måned mulighed for at se en ekstra, udvalgt film på bibliotekernes filmtjeneste Filmstriben.

I juni er 0 point-filmen "Ordets magt", som er en varm, væsentlig og vittig film:

Mønsterbryderen Neïla Salah (Camélia Jordana) er en ung fransk kvinde med arabisk oprindelse, der trods en opvækst under fattige kår er kommet ind på jurastudiet. Her undervises hun af blandt andre den anerkendte Pierre Mazard (Daniel Auteuil).

Mazard er en brillant underviser, men også en provokatør, som har svært ved ikke at dele ud af sine både sexistiske og racistiske holdninger. Efter at have ført sig frem på det groveste overfor Neïla, får Pierre en velfortjent reprimande af universitetets ledelse og tvinges til at coache Neïla op til skolens prestigefyldte konkurrence i retorik på højeste ekvilibristiske niveau.

"Ordets magt" handler om vigtigheden af ​​kommunikation, tolerance og gensidig respekt. Den er en blanding af humor og alvor, der formår at underholde og skabe eftertænksomhed.
Find og stream filmen her.

For mange har mødet med en lærer haft en afgørende betydning, og det er også et tema, som er rigt beskrevet i filmens verden. Filmstriben har samlet en række film, der handler om forholdet mellem lærere og elever.

God fornøjelse!