Mød forfatterne på Instagram
Litteraturformidler Nanna Damsgaard-Larsen inviterer endnu engang en række forfattere ind i sin stue gennem app'en Instagram. Det hele foregår på Herlev Biblioteks Instagramprofil.
Program
I løbet af foråret kan du møde tre forfattere på Instagram.
Torsdag d. 13. januar kl. 20
Josefine Klougart åbner ballet med at fortælle om romanen "Alt dette kunne du få", der er nomineret til Romanprisen 2022.
Torsdag d. 3. februar kl. 20
Emmy Laura Perez om "Jordbo - en ledsager i uregerlige tider" og Siri Ranva Hjelm-Jacobsen om "Havbrevene".
Emmy Laura Perez har udvalgt og pakket to forskellige rygsække særligt til dig, der bor på jorden og gerne vil vide lidt mere om, hvordan du passer på den, og hvordan du kan lære den bedre at kende.
I rygsækken finder du en lille særlig bog, der hedder "Havbrevene" som er en korrespondance mellem Atlanterhavet og Middelhavet. "Havbrevenes" forfatter Siri Ranva Hjem-Jacobsen er med efter Emmy Laura.
Du kan låne en Jordbo-rygsæk på biblioteket eller reservere dem her.
Tirsdag d. 15. februar kl. 20
Historiker, forfatter og podcastvært Gry Jexen om "Kvinde kend din historie". I "Kvinde kend din historie" portrætteres 50 kvinder, der har levet i løbet af de sidste 500 år og som ikke har fået den opmærksomhed, de samtidige mænd har fået i historien.
Vores faglige formidler Louise Haslund Sørensen, der også er historiker, udvælger en af skæbnerne fra bogen, som hun taler med litteraturformidler Nanna Damsgaard om, inden Gry Jexen kommer med på en live forbindelse.
Mandag d. 21. marts kl. 20
Verdens Poesidag LIVE med Rolf Sparre Johansson, der er aktuel med digtsamlingen "Lysets jord" + 2 andre digtere.
Sådan bruger du Instagram
Er du i tvivl om, hvordan du ser med? Så har vi lavet en udførlig manual, som du kan følge. Du skal lave en profil på Instagram, og så kan du logge på enten fra din computer, telefon eller tablet.