På jagt efter historien: Humor
En spade kaldes for en spade og er, hvad den er – men i humoren er situationer eller ting aldrig, hvad det giver sig ud for at være. Ikke engang humoren i sig selv er humor.
Men hvad er så humor?
Selvhævdelse er en af humorens tidligste udtryk. Der kan vi gøre os selv bedre end andre og more os over andres ulykker, dumheder eller forskelligheder.
Men humor har historisk også været eneste middel til kritik af magten.
Væske
Ordet ”Humor” betyder oprindeligt ”væske”, idet man i antikken troede på, at kroppen bestod af forskellige væsker.
Disse væsker skulle være i balance. Var væskerne velafbalancerede, havde man en god humor, og var de ikke, kunne det resulterede i et samfund i voldsom ubalance og helt uden humor.
Humor i historien?
Det kunne tidligere være svært at ytre sig frit i et strengt styret samfund som for eksempel i middelalderen eller i renæssancen, hvor befolkningens frihed var begrænset.
Derfor kunne markedspladser eller karneval være et frirum, hvor befolkningen kunne lufte sine holdninger med humor og komme ud med frustrationer, der ellers normalt ville kunne udløse strenge straffe.
Humoren kunne vises i forskellige optrædener ved at gøre nar ad folk, der ikke var ”normale” – som for eksempel ”krøblinge”, ”dværge” og” idioter”, som de blev kaldt dengang.
Eller man gjorde en nar til konge for en dag, hvor alt blev vendt på hovedet.
At gøre grin med det ”unormale” kender vi også fra antikken (hos Aristoteles), hvor latteren blev vækket ved det hæslige og deforme, og alt det, som afveg fra det ”naturlige” eller ”normale”, blev gjort til grin. Ikke helt ulig en del humor i dag…
Også kongemagten havde brug for et billigt grin, og ved mange hoffer har man haft hofnarrer, der havde noget friere tøjler til at gøre grin med tingenes tilstand – og sågar hoffet selv.
Det farverige karneval i dag – bare for sjov?
I vores tid holdes der stadig karneval og parader, som jeg nok vil mene er et spejl af historiens vingesus.
Disse karnevaller lægger op til fest, farver, samvær og udklædning. Men under festivitassen ligger der mere eller mindre skjulte budskaber, som karnevalsdeltagerne gerne vil have op til overfladen – ganske ligesom i middelalderen. Annerkendelse og forståelse af forskelligheden blandt mennesker i Danmark kan eksempelvis være budskabet. Hvorfor ikke den anerkendelse i en almindelig ”grå” hverdag, kan man spørge?
Kongen og kirken for skud
Humor som en del af den offentlige debat og i form af spiddende satire har historisk set mest været rettet mod magten i samfundet.
Man sparkede opad, ikke nedad så at sige, og gjorde først og fremmest grin med kongemagt, adelsmænd og kirkens folk – og sidenhen politikere.
Selv i kalkmalerier fra tidlig middelalder finder man (mere skjulte) satiriske kommentarer, men den egentlige politiske satire fik først rigtig fat i 1700-tallets England.
Den tegnede, politiske satire, vi kender i dag, siges at stamme fra englænderen William Hogarth.
I 1721 tegnede han en detaljeret og meget levende illustration, der forklarede de finansielle spekulationer og korruptionen, der ledte til en enorm økonomisk boble og kæmpe krise i England.
På samme vis bruges politiske satiretegninger i dag til at forklare komplekse emner for almene borgere – med humor.
Oplev satire gennem 100 år
Et af de steder, hvor den politiske og samfundskritiske satire lever i dag, er i det årlige hæfte ”Svikmøllen”. Udgivelsen er i sig selv historisk interessant, da hæftet er udkommet i 109 år.
I den seneste udgave fra 2019 finder man satire over både minoriteter, politikere, sangere og mange andre – akkurat som man gjorde grin med disse (på forskellig vis) fremtrædende og ”særlige” dele af befolkningen i middelalderen og i renæssancen.
Verden har ikke forandret sig særligt meget – og alligevel har den.
Lær meget mere om den danske tradition for at gøre grin med høj som lav gennem tegninger til vores event ”Politisk satire gennem 100 år” den 4. november på Biblioteket Kilden.
Her får vi besøg af ”Svikmøllens” nuværende redaktør, Søren Anker Madsen, der vil tage os med på en historisk rejse gennem den tegnede satirekunst.
Der er fri entré, men husk at tilmelde dig ved at hente en billet her:
”Politisk satire gennem 100 år”
