Strik så det synger

Musik og håndarbejde går særligt godt sammen. Her får du inspiration til at kombinere det kreative

17. marts 2020 begyndte DR at sende morgensang. Corona-situationen gav os lyst til at gøre noget sammen – på afstand – og vi sang også fra altaner og haver og andre fantasifulde og fantastiske steder.

Vi holder rigtig meget af at synge på Herlev Bibliotek. Både til vores alsangs-arrangementer, men faktisk også til vores strikkecaféer, hvor det kreative flere gange er blevet ledsaget af musik.

Blandt andet havde vi i februar 2020 besøg af Albert Reinholdt Østergaard og hans kontrabas, så vi kunne lade jazzen inspirere vores håndarbejde. Og i foråret skulle vi også have haft besøg af Strikkeensemblet.

Musik gør os glade

Musik er godt at strikke til; man tænker ikke på så meget andet end at strikke eller hækle. Og så siger forskerne, at man tænker mere kreativt, når man strikker til musik.

Strik er også god afslapning og godt mod stress – ligesom meget musik er, så kombinationen af de to er måske ekstra god.

Strik i kolonihaven

Da jeg var en lille pige, mødtes vi hos en ældre dame i fars kolonihaveforening. Inger lærte os (både drenge og piger) at strikke og hækle og, ja, at brodere. Vi havde så mange hyggelige timer i hendes meget lille kolonihavehus, hvor vi fik te og småkager og den kærligste omsorg hver eftermiddag. Åh, hvor jeg ville ønske mig tilbage til dengang i 70'erne.

Så var der meget lang tid i 80'erne og 90'erne, hvor det ikke var in at strikke eller hækle... men heldigvis kom det igen, og her i 20'erne er der fuld fart på at strikke og hækle.
Aldrig har der været så mange strikkegrupper og stikkecaféer, der popper op rundt omkring.

Find inspiration online og i bøger

På Facebook er der mange grupper, hvor der deles opskrifter og gode råd. Og på Youtube finder man sågar videoer dedikeret til netop kombinationen af strik og musik. Find YouTube-kanalen "Strik og Musik" her.

Bogen "Strik så det synger" er en ny og fabelagtig bog, hvor der fra tekster til gamle, danske sange strikkes bluser og kjoler... det skal jeg i gang med meget snart.

God fornøjelse med dit håndarbejde til musik – vi ses forhåbentlig snart igen i strikkecafén på Herlev Bibliotek.

Strik og musik
  • Bog

Strik så det synger

Kan strik og sang passe sammen? Det kan det, og det gør det i denne strikkebog. Danske sange har været inspiration til opskrifterne, der mest er trøjer til kvinder. De fleste strikkere - og sangere - kan være med
Læs mere
  • Bog

Strik så det synger

  • Bog

Højskolesangbogen

(2020)
Læs mere
  • Bog

Højskolesangbogen

(2020)
  • Bog

Sangkuffert - hæklerier til børnesange

14 Opskrifter på hæklede dyr, en kage og en frugt, der alle hører til en kendt, dansk børnesang. Sangene er fx "Der bor en bager", "Lille Peter edderkop" og "Se den lille kattekilling"
Læs mere
  • Bog

Sangkuffert - hæklerier til børnesange