Vidste du at vi arbejder med verdensmålene? – mål nr. 5
Victoria & Verdensmålene
I den lille serie om de 17 verdensmål udkommer der 17 små bøger med hver sin fortælling om Victoria og hendes forsøg på at få styr på verdensmålene.
Verdensmål nr. 5
Verdensmål nr. 5 handler om ligestilling mellem kønnene.
Ligesom i de mange andre verdensmål, har verdensmål nr. 5 også delmål og indikatorer, der skal styrke især kvinders og pigers rettigheder for at opnå ligestilling.
Ligestilling mellem kønnene
Har vi ligestilling mellem kønnene? Nej, der er fortsat mange urimeligheder og skævheder, der trænger til at blive rettet op på både i Danmark og globalt.
Victoria & Verdensmålene ’Farvel til Absurdistan’ tager fat i nogle af de mange emner, der ligger bag FN’s bæredygtighedsmål nr. 5: Ligestilling mellem kønnene.
I bogen ’Farvel til Absurdistan’ får Victoria en god ven – Harry Remain fra England. Sammen flyver de på kosteskaft rundt i verden, hvor de har fået til opgave at finde ud af, om der er ligestilling mellem mænd og kvinder i verden.
På rejsen ud i verden møder Victoria og Harry en energisk kvinde, der kunne være Pippi Langstrømpes datter, en nidkær embedsmand, en gammeldags konge og en masse heltinder fra fortid og nutid, der hjælper dem med at få klarhed over, hvad ligestilling egentlig går ud på.
Ligeløn
Victoria og Harry får at vide, at Harry får 100 euro og Victoria får 85 euro for denne opgave. Victoria protesterer og vil have samme løn som Harry. Efter Victorias protest overfor chefen, hvor hun siger til ham "at han kan godt glemme det", så ender deres forhandling med, at både Victoria og Harry får 100 euro for arbejdet.
Victoria forstår nu vigtigheden af forhandlinger om løn og hun forstår, hvorfor hendes forældre siger: "fagforeninger er ok, så får vi da en ok løn her i Danmark".
Victoria og Harry begynder nu deres rejse ud i verden for at se på ligestilling mellem kønnene.
Victoria og Harry støder også på emner som kvinders ret til abort, fænomenet flerkoneri, ægteskab mellem voksne mænd og unge piger samt repræsentationen af kvinder i ledelsesarbejde.
Ligestilling: Hvordan reagerer børn på forskelsbehandling?
Se denne video på YouTube og se hvordan børn reagerer på forskelsbehandling mellem kønnene.
Er der ligeløn i Danmark
Ja det burde der være, for I Danmark har vi "Ligelønsloven", der forbyder lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn.
Kvinder og mænd skal have lige løn og lige lønvilkår for samme arbejde eller for arbejde af samme værdi, som der står i "Ligelønsloven" fra 1976.
På det danske arbejdsmarked er udgangspunktet, at mænd og kvinder er ligeværdige og skal derfor have samme rettigheder og muligheder. Dette gælder ikke kun i løn, men også i uddannelse og job.
I Danmark må en arbejdsgiver ikke forskelsbehandle sine ansatte på grund af køn. Det gælder både med hensyn til lønnen, men også hvordan de ansatte generelt behandles i løbet af deres arbejdsliv.
I Danmark arbejder 47,1 % af kvinderne, hvilket ikke er noget højt tal. Forrskellen mellem kvinders og mænds timeløn i Danmark, er i gennemsnit 18 procent. Det skyldes især et stadigt kønsopdelt arbejdsmarked.
Findes der så job i Danmark hvor kvinder får mest i løn? Ja, det gør der desværre. Kvindelige kasseassisteneter får mere i timen end deres mandlige kollegaer, der også arbejder som kasseasistenenter, faktisk helt op til 10 kr. mere.
Prinsessen og ligestillingen
Victoria og Harry flyver til landet Absurdistand, hvor en 16-årig prinsesse er blevet gift med den gamle konge, som hans brud nr. 8. På slottet er der ballade og den gamle dronning skælder ud på kongen, fordi hun vil skilles, hvis han ikke opfylder hendes tre krav:
1. Kvinder skal have deres egen frihed.
2. Alle love der gør forskel på kvinder og mænd skal ophæves
3. Der skal udskrives valg, hvor alle voksne mænd OG KVINDER, har stemmeret.
Den energiske kvinde, der kunne være Pippi Langstrømpes datter, tvinger den gamle trætte kongen til at skrive under og således bliver Absurdistand et land med mere ligestilling mellem kønnene.
Så let går det nok ikke alle steder – heller ikke i Danmark eller for den sags skyld på Amalienborg.
Ligestilling på Slottet
På Amalienborg havde vi en prinsegemal, der ville havde ligestilling med sin Dronning – det fik han ikke.
Men på Amalienborg har vi en Kronprinsesse, der kæmper bravt for kvinders ligestilling i hele verden.
Kronprinsessen
Danmarks kronprinsesse Mary er en ivrig fortaler for Verdensmål nr. 5 "ligestilling mellem kønnene" og ikke mindst for kvindernes ret til ligestilling både her i landet, men også ude i verden.
Jeg er sikker på, at i Kronprinsessens familie, er der inden for Amalienborgs fire vægge ligestilling – en ung og moderne familie, der værdsætter Verdensmål nr. 5 om ligestillingen mellem køn.
Kronprinsesse Mary udstrålede styrke og selvsikkerhed og var overbevisende, da hun på engelsk talte om ligestilling til erhvervsledere fra hele verden ved den virtuelle konference Womenomics Nordic Business Conference.
De førende diversitetseksperter og politikere skulle debattere de nyeste rapporter og løsninger på ligestillingsområdet, samt dele konkrete oplevelser fra erhvervslivet.
Pandemien Covid-19
Kronprinsessen påpegede i sin tale, at Corona-pandemien har påvirket især kvinder, der har haft større risiko for at miste deres arbejde i de indtil videre 2 år pandemien har varet.
Kronprinsessen talte ikke kun om andre landes problemer med ligestilling, men også om hvordan Danmark kæmper med udfordringer på ligestillingsområdet.
"- I mange år har de nordiske lande kæmpet for ligestilling rundt omkring i verden, det gør mig, og sikkert også mange af jer, stolte. Og når jeg taler om ligestilling til forskellige publikummer, henviser jeg ofte til Danmark som et eksempel på et land, der har ligestilling og bliver ved med at arbejde for større ligestilling globalt. Og som samfund er det ankerkendt for dets fremgang og dets rollemodelstatus. Selvom vi ser os selv som et progressivt land på dette område, reflekterer vores placering globalt ikke længere, hvordan vi ser os selv, ifølge World Economic Forums seneste Gender gap rapport er Danmark faldet fra en 14. plads sidste år til en 29. plads i år, lød det blandt andet fra kronprinsessen, der understregede, at større ligestilling i erhverslivet skal komme med ændringere fra virksomhederne selv. "
I Danmark har vi ligget meget højt, på en samlet skala, over vores gode arbejde med at indføre ligestilling mellem kønnene. Men i de seneste år er det blevet værre. Vi er gået fra en 14. plads ned til en 29. plads på verdensranglisten.
Det er dette arbejde Kronprinsessen og andre forsøger at gøre bedre – arbejdet kan gøres meget bedre af os alle – og især i vores hverdag.
Kronprinsesse Marys tale til tale ved Kvinfos 8. marts-fest 2016:
https://dansketaler.dk/tale/h-k-h-kronprinsessens-tale-ved-kvinfos-8-mar...
Kronprinsesse Marys tale til Verdens ledere:
https://www.billedbladet.dk/kongelige/danmark/kronprinsesse-mary-talte-t...
Kronprinsesse Marys tale i Central Park om ligestilling:
https://www.berlingske.dk/internationalt/kronprinsesse-mary-talte-for-kv...
Kronprinsesse Mary - om kvinder i ledelse
https://www.lauravilsbaek.dk/blog-posts/kronprinsesse-mary-om-diversitet
Kronprisesse Marys tale til Pride
https://www.dr.dk/nyheder/indland/kronprinsessens-tale-til-pride-alle-ha...