Om hvordan journalisten Ronan Farrow (f. 1987), trods massiv modstand og åbenlyse trusler, fik historien om Harvey Weinsteins sex- og magtmisbrug frem i lyset
Journalisten Matilda Gustavssons (f. 1987) beretning om hendes oprulning af den svenske skandalesag, hvor seksuelle overgreb i det finkulturelle miljø fik store konsekvenser for Det Svenske Akademi og Nobelprisuddelingen i litteratur
Analyse af tre MeToo-sager: krænkelseskultur på Københavns Universitet, Det Svenske Akademis sammenbrud og forfatterskolesagen. Det konkluderes, at MeToo vil ændre den moderne demokratiske samfundsordning med puritansk nymoralisme og venstreorienteret autoritær ideologi og bringe retssikkerhed og civilisatoriske principper i ...
Den svenske journalist og kulturchef Åsa Linderborgs dagbog om at befinde sig lige i midten af metoo-bevægelsen i Sverige anno 2017-2018. For læsere af bøger om samtidshistorie, politik og medier
I tekster, der spænder fra reportage over essaystikken og til det lyriske, skriver Susan Simonsen (f. 1987) om sit liv og oplevelser samt en beskrivelse af de politiske arbejdsprocesser og den politiske kultur på Christiansborg
Anja Leighton (f. 2001) uddyber de holdninger angående "puttemiddage", som hun gik frem med i medierne i 2018. Der gøres rede for Janteloven, ligestilling, voldtægtskultur, seksualisering og fornedrelse af piger og kvinder samt begreber som "mansplaining" og "slutshaming"
Med en blanding af teenageres og forældres personlige beretninger og den nyeste viden fra psykologer, forskere og digitale eksperter gives en række bud på, hvordan man som forælder kan tage de nødvendige snakke om digitale krænkelser
Samling af interviews med unge, som er blevet udsat for digitale sexkrænkelser, og unge, som har været med til at dele billeder og film af krænkende karakter uden de involveredes tilladelser. Suppleret med udtalelser af forskellige eksperter fx psykologer, antropologer og rådgivere
Med hjertet & kussen i laser : et magtmenstruelt hævnskrift, der giver MeToo-kritikere og andre med deres på det tørre svar på tiltale gennem Vita Andersens poesi
Debatbog der ud fra Vita Andersens digte og den nutidige #Metoo-kampagne belyser kvinders rolle. Forfatteren mener at kvindekroppen er så gennemtrængt af offentlighedens forventning om skønhed, fertilitet, høflighed, medgørlighed og tilgængelighed, at kvinden ikke længere ejer sin egen krop
Med udgangspunkt i citater fra demokratiets indførelse i Danmark i 1848 og frem til 2018 gennemgås og fortolkes argumenter mod kvinders evner og rettigheder - og viser ifølge forfatteren hvordan argumenter mod kvinder har handlet om fordomme frem for viden
Kortprosa, essays og digte formet som personlige reflektioner over tidens kønsdebat, ikke mindst metoo-bevægelsen og radikalfeminismen. Forfatteren undersøger hvordan kvinder er blevet behandlet, beskrevet og illustreret i kulturhistorisk lys, fra de græske myter til moderne film, musik og litteratur
Historien om hvordan #MeToo-bevægelsen opstod i USA i 2017, og sidenhen spredte sig til hele verden. Med forklaring af begreber som krænkelse og sexchikane og eksempler på nutidige sager og den senere kritik af hashtagget
Undersøgelse af emnet hvorfor mænd sender "dick pics" primært til kvinder. Det beskrives fra forskellige vinkler ud fra fx psykologi, kultur, porno, politik, jura og feminisme
Med udgangspunkt i krænkelsesberetninger fra den danske debat om sexchikane diskuteres sexchikane med fokus på mandens rolle, og der søges skabt en dybere forståelse for, hvorfor sexchikane forekommer, og hvordan vi som samfund kan bekæmpe fænomenet
Krimi. En svensk familie sprænges ihjel. Mistanken retter sig imod terror, men sandheden viser sig snart at være mere speget. To kvindelige betjente må trække på alle ressurser i håbet om at få opklaret sagen
En massevoldtægt, to dødsfald og tre unge, der forsøger at finde fodfæste i livet på trods af voldsomme hændelser. Bid for bid afdækkes hændelser, motiver og konsekvenser i deres liv
Forfatteren Adam Huus befinder sig i et vakuum: han har ikke kunnet skrive i flere år, hans kone flytter for en stund, og der er knas i flere af hans relationer. Dertil hvirvles han ind i et #MeToo-stormvejr
Marie er lykkelig gift og arbejder til daglig i en bank. En aften bliver hun brutalt voldtaget af sin chef. Da hun efterfølgende opdager, at hun er gravid, bliver Marie mere og mere vanvittig
Fire fortællinger inspireret af Nabokovs roman Lolita sammenflettes: Pigen Lo holdes tilbage i sin udvikling til kvinde af sin far, en videnskabsmand laver forsøg med en hunabe, en kvinde flakker rundt efter at have forladt mand og barn, og Lolita dør i barselsengen
Vanessa begynder på kostskole og forelsker sig i sin litteraturlærer. De får et seksuelt forhold, der besætter Vanessa og præger hendes liv voldsomt - også som voksen