Carsten Jensen får Læsernes Bogpris
Læsernes Bogpris uddeles på baggrund af læsernes egne stemmer, og i år går den til Carsten Jensen for 'Den første sten', som er en højaktuel roman om, hvad krig gør ved mennesker, der lever tæt sammen i konstant livsfare. Han er desuden også nomineret til DR Romanprisen 2016, som han tidligere har modtaget for romanen 'Vi, de druknede'.
Se Carsten Jensen læse op
I forbindelse med Læsernes Bogpris har Berlingske lavet små videoer, hvor de nominerede forfattere læser op af deres værker. Du kan se Carsten Jensen læse op af 'Den første sten' ved at følge dette link.
Du kan også læse Litteratursidens begejstrede anmeldelse her, hvor bogen får manger roser med på vejen:
"En overvældende, storladen, holdningspræget og heldigvis også uhyre velfortalt og spændende dansk krigsroman. Carsten Jensen skriver intenst krigen i Afghanistan frem for øjnene af læseren."