""
""

Gem dine læste bøger i app'en

18.11.20
Få et overblik over dine tidligere lån og mere personligt indhold i app'en Biblioteket

Sådan gør du

  1. Hvis du ikke har app'en installeret, skal du hente den til din mobil.
    Hent til Android eller Hent til iOS
     
  2. Hvis du har app'en installeret, skal du opdatere den til nyeste version.
     
  3. Første gang du logger ind, efter du har hentet app'en eller opdateringen til den nyeste version, bliver du præsenteret for de nye funktioner, og du skal give tilladelse til, at app'en må indsamle data.
     
  4. Ønsker du at benytte de nye funktioner, som lånehistorik og anbefalinger, skal du trykke på "Accepter alle".
     
  5. Under Min side > Indstillinger > Mine data kan du altid ændre dit valg og slå dataopsamling til eller fra samt nulstille din lånehistorik.

Godt at vide

  • Lånehistorikken opsamler lån fra det tidspunkt, hvor funktionen accepteres/slås til. 
     
  • Der kan gå op til et døgn, før et nyt lån kan ses i lånehistorikken. 
     
  • Lånehistorikken tilgås under “Min side”, hvor materialerne ligger på en liste med den senest tilføjede øverst. 

Hvis du ikke ønsker at gemme din lånehistorik

Hvis du ikke ønsker at din lånehistorik skal gemmes, når du bliver præsenteret for de nye funktioner, så skal du trykke på "Acceptér kun nødvendige". Det vil sige de data, som kræves, for at du for eksempel kan se dine lån og reserveringer.

Under Min side > Indstillinger > Mine data kan du altid ændre dit valg og slå dataopsamling til eller fra samt nulstille din lånehistorik.

Tilføj manuelt

Lånehistorikken opsamler data fra den dato, funktionen blev aktiveret, men du kan også manuelt tilføje materialer, som du har lånt, inden funktionen blev slået til. 

Det kan du gøre på hvert enkelt materiale. Søg bogen, spillet, cd'en eller... frem og tryk på de tre prikker i øverste højre hjørne på materialevisningen, hvor du så kan tilføje materialet til lånehistorikken. 
Det er muligt at tilføje alle fysiske materialer, undtagen tidsskrifter.