Herlev Bibliotek får klimavenlige vinduer
29.07.19
Vores bygning renoveres, og det kan i en periode betyde lidt gener og færre parkeringspladser
Herlev Kommune er i gang med at forbedre kommunens bygninger i forhold til energiforbrug og indeklima.
Det betyder blandt andet, at de store vinduer i Herlev Bibliotek på Herlev Bygade udskiftes i perioden september-januar. Biblioteket holder åbent, selvom enkelte zoner i perioder vil være påvirket.
Arbejdet udføres mandag-torsdag 07.00-19.00. Det kan lejlighedsvis støje og optage parkeringspladser omkring biblioteket.
Vi håber på din forståelse og glæder os til at byde dig velkommen til et endnu mere klimavenligt bibliotek.
Tags