Februar i kærlighedens tegn
Den 14. februar er det Valentins Dag, og vi griber dagen til månedens tema.
Det gør vi ikke for at spinde guld på et amerikansk fænomen, der mest er opfundet for at skabe salg i blomsterbutikkerne, men fordi vi har lyst til at dvæle lidt ved noget, der ikke har med pandemier og mundbind at gøre.
Noget, som kan dyrkes gennem litteratur, film og musik:
Kærlighed.
Vi vil gerne pege på de anderledes, de komplicerede, de hemmelige og de helt unikke kærlighedsfortællinger.
All you need is love
Filosof Anne Marie Pahuus har skrevet en Tænkepause-bog om kærlighed. Hun definerer den varme følelse i maven sådan her:
"Kærlighed er det tætte og intense forhold til andre mennesker, som vi lever ud i den erotiske kærlighed og i kærligheden til vores børn.
Kærligheden spænder vidt, fra passion til venskab, fra lykke til lidelse. Den kan overvinde alt og give evige sorger.
Historisk har den altid fået førstepladsen, som næstekærlighed og som lidenskabelig længsel, men popsangere synger stadig med på Paulus' ord: Størst er kærligheden."
Følg med her på hjemmesiden, på vores Facebook og Instagram for film, musik og litteratur i kærlighedens tegn. Alt sammen noget, du kan opleve hjemme hos dig selv.
<3