Fjerlette bøger, du også kan lytte
I uge 40 er det international ordblindeuge, og i den anledning vil jeg gerne anbefale en type lette bøger, vi har på biblioteket.
De hedder "fjerlette bøger" og er typisk romaner og biografier, som er omskrevet, så bogen er blevet lidt kortere og uden lange ord og sætninger. Det allerbedste er, at bogen har en QR-kode bagpå, som du kan scanne med din telefon og derigennem få læst bogen højt. Så kan du lytte, mens du selv følger med i teksten – eller veksle mellem at lytte og læse.
Der er både bøger for unge og ældre voksne. Jeg synes, der er mange fine udgivelser imellem. Du kan se en oversigt på Dansk litteraturselskabs hjemmeside over alle bøgerne, eller reservere nogle af dem herunder.
Du finder dem på biblioteket på første sal under "Let dansk" og med klistermærket "Med Lyd".
Du kan også reservere en af mine anbefalinger fra serien her: