Mandagssalon i september – sjove bøger!
Mandag den 7. september var litteraturformidler Nanna Damsgaard-Larsen og bibliotekar Marit Juhl værter ved efterårets første mandagssalon. Her får I deres anbefalinger af morsomme bøger.
Se også:
Mandagssalon i oktober
Mandagssalon i november
Nanna anbefaler
"Meter i sekundet" af Stine Pilgaard
"Det store regnestykke" af Line Jensen
"Næste!" af Nina Lykke
"Minimund" af Thomas Korsgaard og Frida Brygmann
Marit anbefaler
Storm P
Storm P skabte underholdning i et fantasifuldt, humoristisk og satirisk univers. Han var et brand dengang – og nu.
"Striber på højkant" og "En lykkelig slutning" af Maren Uthaug
Maren Uthaug har gennem flere år dagligt lavet humoristiske striber eller gruk (grin og suk) til blandt andre Politiken og i en række bogudgivelser.
Hendes tegninger er sjove hverdagsoplevelser set fra kvinders synsvinkel. Hendes seneste bog "Kærlighed" er starten på en ny serie: "Striber på højkant".
Maren Uthaug skriver også romaner, men her er hendes humor sort som kul. Den seneste, "En lykkelig slutning" handler om en bedemandsslægt gennem syv generationer – og lad mig sige det, som det er: den er IKKE for sarte sjæle, men er man til sort humor, er den virkelig sjov og underholdende – og så får man en hel del historie om professionen bedemænd.
"Den dag Bitte blev bæredygtig" af Mette Reinhardt Jakobsen
Her er en virkelig morsom, lille roman om Bitte, der beslutter sig for at blive aktiv klimabevidst med indsatsområder som: mindre papir, minder vand, kød , plast, tøj…… OG ingen bil. Det viser sig at være ret så svært, især når man har naboer, der ikke tænker i bæredygtighed.
"Kolonihave" af Cecilie Rosdahl
Humoristisk lille ”roman”, der i ultrakorte kapitler skildrer forskellige situationer i en kolonihave, det være sig udfordringer med græs, sneglebekæmpelse, støj, naboer og nøgenhed.
Nordisk humor ...
En række nordiske forfattere har skrevet mere eller mindre humoristiske romaner.
Fra Sverige kan nævnes: Fredrik Backmans eller Jonas Jonassens forfatterskaber.
Fra Norge: Dag Solstads tre romaner om Bjørn Hansen.
Fra Island: Bergsveinn Brigissons "Håndbog i køers sindelag".