Mandagssalon - varm op til krimimessen
06.03.18
Mandagssalonen anbefaler krimier som opvarmning til Krimimessen d. 16.-17.marts
Til Krimimessen i d. 16. - 17. marts i Fængslet i Horsens kan du opleve en lang række af krimiforfattere, retsmedicinere og politimænd i samtale med hinanden. I den anledning anbefaler Mandagssalonen krimier under temaerne historiske og samfundskritiske krimier, som du kan reservere på listen herunder.
Krimi som radiodrama
Udover fysiske bøger anbefaler vi et radiodrama, der lige nu er tilgængeligt som gratis podcast på p1. Christian Dorph og Simon Pasternak har sammen skrevet fire krimier, og den femte fra deres hånd er som noget helt nyt udkommet som radiodrama.
"Kom ind i min drøm" er 8 afsnit af ca. 30 minutter og foregår i København i en nær fremtid. En glimtende og sindssyg tid med en buldrende økonomi, accelererende klimaændringer og nye terrortrusler. Anita Jensen og Jesper Henriksen har begge høje stillinger i politiet, og de har mistet deres datter, Ida, et selvmord, der muligvis var politisk. Myndighederne og den nye PET-chef, Miller, mørkelægger sagen og tilsvarende sager og forbyder dem at holde en offentlig begravelse.
Lyt til Kom ind i min drøm.
Næste mandagssalon er mandag d. 6. maj (vi springer over april pga. påsken)
Tags
Materialer