Stem på din favorit til Læsernes bogpris 2023
I dag lyder startskuddet til Læsernes Bogpris 2023!
Læsernes Bogpris er en ganske særlig litteraturpris – som navnet antyder, kåres vinderen nemlig af læserne selv. Med den ærefulde pris følger også 50.000 kroner til forfatteren.
Afstemningen begynder mandag den 3. april og slutter søndag den 23. april 2023.
Stem på din favorit på læsernesbogpris.dk
Via afstemningssiden kan du læse Litteratursidens anmeldelser af de nominerede værker og komme helt tæt på forfatterne i inspirerende videoer, hvor de fortæller om deres udgivelse, og hvad den har betydet for dem.
De 10 nominerede værker til Læsernes Bogpris 2023
- Stine Askov: Nøjsomheden – oplev hende på Herlev Bibliotek den 26. april!
- Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet
- Katrine Engberg: Det brændende blad
- Sarah Engell: Skoven
- Niels Frank: Fanden tage dig
- Lykke Friis: Tårernes Europa
- Tine Høeg: Sult
- Benjamin Koppel: Annas sang
- Iben Mondrup: Vittu
- Sanne Munk Jensen og Kim Fupz Aakeson: Au Pair
Stem og vind!
Gå ind på læsernesbogpris.dk og stem på din favorit blandt de 10 nominerede værker. Du kan stemme til og med søndag den 23. april.
Når du stemmer, deltager du samtidig i lodtrækningen om fem signerede bogpakker med alle de nominerede bøger.
Vinderen af prisen og de 50.000 kr. bliver afsløret på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2023 i Odense den 27. april.
Læsernes Bogpris uddeles af Danmarks Biblioteksforening sammen med de danske folkebiblioteker.
Særlige samarbejdspartnere er Litteratursiden.dk samt Ordkraft Litteraturfestival.