Vær med i Romanprisen 2024

Vil du være med i en læsekreds, hvor vi læser nye danske romaner?

Så kan du være med til at vælge vinderen af DR Romanprisen 2024 sammen med andre læseglade på Herlev Bibliotek.

På Herlev Bibliotek starter vi en læsekreds, hvor vi mødes seks gange og læser de seks nominerede romaner til DR Romanprisen 2024. Læsekredsen mødes i perioden december til maj. Der er plads til 10 deltagere, og du tilmelder dig ved at skrive til litteraturformidler Nanna Damsgaard-Larsen på nadl@herlevbibliotek.dk senest den 1. november 2023.

Indtil videre er tre romaner nomineret til prisen, så det er dem, vi begynder med at læse og diskutere. Læs mere om de nominerede.

Den første roman vi skal læse er 'Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler' af Ditte Holm Bro, derefter læser vi 'De bedste familier' af Kim Blæsbjerg og derefter bliver det 'Rans Vilje' af Peder Frederik Jensen. De sidste tre nominerede bliver offentliggjort inden nytår. 

Mødetider

Vi melder mødetiderne ud i november. Det bliver en fast hverdag mandag-torsdag om eftermiddagen. Hvert møde varer en times tid, og biblioteket serverer en kop kaffe.

Til møderne deltager litteraturformidler Nanna Damsgaard-Larsen, og biblioteket sørger for, at du kan låne den næste bog i læsekredsen. Du har fire-fem uger til at læse hver roman.

Et stort læsefællesskab

Når alle seks romaner er læst og diskuteret i bibliotekernes over 100 romanklubber, vælger alle klubber deres tre favoritter.

Klubbernes stemmer afgør, hvilken roman der vinder DR Romanprisen 2024. I 2023 fik Keld Conradsen DR Romanprisen for "Byen og havet".

Der er plads til 10 personer i læsekredsen. Hvis der er flere tilmeldte, end der er plads til, laver vi lodtrækning om pladserne. Du får besked, så snart klubben er sammensat, og du kan hente den første bog en måned før første møde på Herlev Bibliotek. 

Materialer
  • Bog

De bedste familier : roman

Af Kim Blæsbjerg (2023)
Et stykke skønlitterært danmarkshistorie fortalt gennem to familier fra Lemvig, begge med tilknytning til fabrikken Cheminova, i perioden 1953 til 1962. En bog til alle læsere af store og velfortalte romaner
Læs mere
  • Bog

De bedste familier : roman

Af Kim Blæsbjerg (2023)
  • Bog

Rans vilje : roman

Efter stormflodens rasen ved Lolland i 1872 driver en lille pige alene rundt i vandet i en kasse. Den ældre sømand Roar tager barnet til sig og skjuler hende i sit hus. For alle romanlæsere og specielt de historieinteresserede
Læs mere
  • Bog

Rans vilje : roman

  • Bog

Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler : roman

Af Ditte Holm Bro (2023)
Romanen følger svigerinderne Valborg og Johanne på én skæbnesvanger dag, den 22. december 1958, hvor deres fortællinger flettes sammen. For læsere af eksistentielle romaner med stærke kvinder i fokus
Læs mere
  • Bog

Hver gang du trækker vejret, indånder...

Af Ditte Holm Bro (2023)