""

Livekodning-koncert online – hvordan?

12.11.20
Der skal en unik løsning til for at skabe en livekodning-koncert på nettet. Læs her om alt forarbejdet og de tekniske forviklinger

”Kan du vælge Luma Key i stedet for Chroma Key? Det fungerer måske bedre.”
Livekoderne fra LiveCoders Collectivee Copenhagen (LCCC) bruger pc-tasterne i lyntempo og kigger op på projektionen på lærredet.

Prøverne er i gang. Alt skal være klar og gennemtestet til torsdag den 19. november, hvor 2730 Demoteket streamer en livekodning-koncert direkte fra Herlev Bibliotek.
Og det er ikke noget, man bare lige gør ved at sætte et webcam op...!

Når du optræder med livekodning, er det vigtigt, at dine koder fremtræder tydeligt på skærmen, så alle kan følge med i arbejdet bagved. Og lyden skal også være i orden, så folk får en musikalsk oplevelse.
Derudover har kode-kollektivet LCCC også en person, der livekoder visuals. De koder skal også være tydelige, samtidig med at hans visuals kører i baggrunden og giver hele performancen billedmæssigt liv.

Alle de funktioner skal samles i en produktion, som skal projekteres til et lærred og sendes live på Facebook. Lidt af en sammensætning. 

Det hele er forbundet i et LAN (Local Area Network), så vores formidler Toke fra 2730 Demoteket har været nødt til at lave et diagram for at holde styr på det hele.

Om det hele lykkes, kan du selv opleve:
Se med torsdag den 19. november klokken 19.15 på 2730 Demoteket’s Facebook-side.

Læs mere om, hvad livekodning overhovedet er, i artiklen her.
 

""

Dette efterår havde vi store planer om at opstarte et livekodningsfælleskab, hvor folk med hang til koder, musik og kunst kunne udveksle, suge til sig og udvikle sig. Og frem for alt møde andre (IRL) med samme interesse i et uforpligtende fællesskab.

Vi planlagde tre aktiviteter fysisk i biblioteket, men så kom coronaen... en workshop blev flyttet online i oktober, og nu er vi så klar med en online koncert.

Vi fortsætter livekodningsfællesskabet i 2021 og håber, at flere vil lege med!
 

""