Sort-hvid foto af de fem mænd fra musikgruppen The Band iklædt jakkesæt, fotograferet i 1969
Sort-hvid foto af de fem mænd fra musikgruppen The Band iklædt jakkesæt, fotograferet i 1969

Lyt til Nyt – januar

07.01.20
Jazz, nyfortolket klassisk, 60’er-rock og musik fra Mali. Musikbibliotekar Marit Juhl anbefaler et udvalg af januars nye musik

Vi får hele tiden nyt på hylderne – også masser af musik. Her er et meget varieret udvalg af januars nye cd’er, der har fået gode anmeldelser eller fortjener særlig opmærksomhed:

Richard Andersson: “What's new?”

Kom godt ind i det nye år med velkendte jazzstandards, der har referencer til Charlie Parker og Thelonious Monk. 

Svenske Richard Andersson er bassist i eget band og leverer på denne cd  godt med blæs, rytme og vellyd. 

Det hele lyder genkendeligt, og alligevel er der en friskhed og energi over indspilningen, der blandt andet rummer numre som cd’ens-titel ”What’s new?”, ”Evidence” og ”Tea for Two”. For jazzelskere.

Karl Aage Rasmussen: ”De fire årstider (Fryklund)”

Karl Aage Rasmussen er en habil forfatter, der i sine efterhånden mange bøger i bedste essay-stil reflekterer over andre komponister, stilarter og musiktendenser.

Men han er også komponist. Og på dette album har han overført sin skrivestil til en musikkomposition bygget på Vivaldis ”De fire årstider” – men opført i en nutidig kontekst. 

Det er der kommet en meget spændende cd ud af, hvor Concerto Copenhagen spiller med Magnus Flyklund som dirigent. For den klassiske musiklytter, der nyder et tvist af nytolkning. 

The Band: ”The Band”

The Band er jo ikke ligefrem en ny gruppe, men denne nye udgivelse fortjener alligevel et par ord med på vejen. 

Gruppen har i anledning af sit 50 års jubilæum udgivet et super deluxe bokssæt, hvor den blandt andet har remixet en række af sine gamle Woodstock-indspilninger. 

Sættet rummer også studie- og liveindspilninger fra slut-60’erne og en dokumentarfilm. Det hele er fordelt på flere cd’er, LP’er og en Blu-ray-disc. Et lytte-must for fans.

Ballaké Sissoko: ”Sissoko & Sissoko”

Mali-brødrene Sissoko har begået en spændende og lyttevenlig cd med udgangspunkt i vestafrikansk musiktradition. 

Cd’en bygger på en folkelig, lokal tone, men åbner samtidig op for en global verdenslyd, der rummer meget og rammer mange. 

På flere af numrene kan man høre afrikanske instrumenter, der både forvirrer, fornyer og begejstrer – eksempelvis ”talende trommer”. For den nysgerrige lytter.

Materialer
  • Cd (musik)

What's new?

Læs mere
  • Cd (musik)

What's new?

  • Cd (musik)

De fire årstider (Fryklund)

Læs mere
  • Cd (musik)

De fire årstider (Fryklund)

  • Cd (musik)

The Band

Af The Band (2019)
Læs mere
  • Cd (musik)

The Band

Af The Band (2019)
  • Cd (musik)

Sissoko & Sissoko

Læs mere
  • Cd (musik)

Sissoko & Sissoko