Sibelius – et komprimeret portræt
Vi måtte jo desværre aflyse månedens lytteklub om Sibelius’ 2. symfoni – på grund af stigningen i smitte med COVID-19.
Det giver ikke mening at flytte lytteklubben til senere, men her er et par forslag til, hvordan du selv kan lytte, se eller læse om komponisten Jean Sibelius, hans samtid og hans værk(er).
Finlands største
Jean Sibelius (1865-1957) var – og er stadig – Finlands største og mest kendte komponist. Han var født ind i svensk kultur og sprog, men gik i finsk skole og blev kendt og elsket som det, man kalder fennoman.
I hans samtid var der indenrigspolitisk røre mellem de finsk- og svensktalende, og udenrigspolitisk var Finland påvirket af krige og magtkampe mellem Rusland/Sovjetunionen og Tyskland. Alt det fornemmer man i Sibelius’ musik.
Ung kærlighed til naturen og nationen
Hans 2. symfoni hører til ungdomsværkerne, hvor han sugede til sig fra andre store komponister. I symfonien kan man således fornemme associationer til både Brahms, Bruckner og Beethoven. Desuden kom inspirationen til symfonien fra Mozarts ”Don Juan”-tema.
Symfonien, som er fra 1902, er i fire satser og adskiller sig fra mange andre komponisters symfonier ved at være bygget op af små legoklodser – melodistykker – som Sibelius sætter sammen til én enhed.
Man bruger ofte begrebet ”pastorale” om denne symfoni. I det begreb (som refererer til det italienske ord pastor, hyrde) ligger en tydelig og intens kærlighed til naturen, som kan høres i stort set alle instrumentgrupper.
Mange ser desuden et politisk motiv i symfonien, idet Sibelius skrev den på et tidspunkt, hvor Finland kæmpede med selvstændighedsønsker.
Oplev Sibelius:
Læs
Den store Sibelius-biografi af Valdemar Lønsted er på dansk, let læst og ganske informativ, når det gælder komponisten, mennesket, tidsånden og musikken.
Desværre har vi den ikke længere på Herlev Bibliotek, men vi kan nemt skaffe den fra et andet bibliotek.
Vi kan hjælpe dig, eller du kan selv bestille via bibliotek.dk her: https://bit.ly/33h3apE
Lyt
I anledning af denne lytteklub har jeg købt et par ”nye” cd-indspilninger af den 2. symfoni:
Sibelius: Symfoni nr. 2 - med en lettisk dirigent, Mariss Jansons
Sibelius: Symfoni nr. 2 - med en dansk dirigent, Thomas Søndergård
Lån evt. begge udgaver og vurder selv, hvilken du bedst kan lide:
Se
Via Herlev Biblioteks hjemmeside har du adgang til den klassiske musiktjeneste Medici.tv.
Her kan du lytte, og ikke mindst se, koncerter med Sibelius’ værker (dog kun hvis du bor i Herlev Kommune).
Følg linket her og brug dit biblioteks-login:
https://edu-medici-tv.bib163.bibbaser.dk/en/search/?q=sibelius
Mere om Sibelius
Til hver lytteklub udkommer desuden en guide til aftenens tema.
Guiden om Sibelius og hans 2. symfoni kan du kan læse som pdf her Jean Sibelius: