Hjælp og rådgivning

Herlev Bibliotek tilbyder hjælp og rådgivning inden for en lang række områder i samarbejde med flere forskellige samarbejdspartnere

It-vejledning

Hver mandag klokken 10.00-12.00 og hver tirsdag og torsdag klokken 15.00-18.00 kan du få hjælp til it-spørgsmål.

Advokatvagten

Hver torsdag klokken 16.30-17.30 kan du på Herlev Bibliotek møde advokatvagten. Advokatvagten betjenes af Herlevs advokater på skift og giver kommunens borgere gratis råd og vejledning i daglivets juridiske-økonomiske spørgsmål. Der er åben for alle, og det kan foregå anonymt. 

For at tale med advokaten, skal du møde op klokken 16.30. Rådgivningen finder sted i bibliotekets kælder.

Advokatvagten holder lukket, når biblioteket holder lukket.

Lektiehjælp

Tag din skoletaske med på biblioteket, så hjælper frivillige fra Røde Kors dig med at få klaret lektierne på en god måde. Du behøver ikke tilmelde dig.
Der er lektiehjælp

Tirsdag 15.00-17.00
Torsdag 15.00-17.00

Barselscafé

Herlev Bibliotek tilbyder barselscafé for forældre med babyer 0-12 måneder. Hver sæson afholder vi en række temadage med rådgivning og foredrag – for eksempel om mad, tandpleje, førstehjælp og massage. 

Få en folder på biblioteket eller se mere i kalenderen her på hjemmesiden.