Ravel’s Daphnis et Chloë

14.04.21

Impressionistisk balletmusik af stor fransk stjernekomponist.

I samarbejde med DR præsenterer Herlev Biblioteks klassiske Lytteklub værker eller temaer, som DR Koncerthuset eller Operaen har med i deres program. På grund af corona bliver lytteklubben med præsentation af komponist og værk udelukkende bragt online.

Bolero

Ved siden af landsmanden og kollegaen Debussy, er Ravel nok den mest kendte franske komponist i det 20. århundrede. De fleste har lyttet til det lange, i uendelighed gentagende Bolero-tema, der gradvist bygges op med flere og flere instrumentgrupper, for til sidst brat at slutte på klimaks. Nok det værk, der har gjort Ravel mest berømt og verdenskendt.

Komponisten Ravel

Ravel blev født i 1875. Et astmasvækket, musikalsk barn, der støttet af forældrene valgte musikkens vej. Ravel var en dygtig pianist, men ønskede også at komponere. Hans impressionistiske stil førte i samtiden til kritik, drama og skandale. Det blev ikke bedre, da han også begyndte at flirte med den nye amerikanske jazz-genre. Musikken vandt imidlertid over skepsissen, og Ravel blev populær.

Under 1. verdenskrig var han ambulancechauffør, men blev hjemsendt på grund af dårligt helbred. Efter krigen skrev han en anakronistisk valsesuite ”La valse” til minde om sine faldne venner.

Krigen var også årsag til, at han senere skrev sin kendte klaverkoncert for venstre hånd til pianisten Paul Wittgenstein, som mistede sin højre arm i verdenskrigen.

I slutningen af 1920’erne besøgte Ravel Amerika og blev her inspireret af rytmer fra jazzen. Det kan høres i hans senere værker; bandt andet den føromtalte ”Bolero”, der oprindelig var komponeret som en ballet.

Ravel døde i 1937 i Paris efter flere års senfølger efter et biluheld. Tilbage står hans musik, som virkelig udfordrer og giver spændende lytteoplevelser.

Daphnis et Chloë

Daphnis et Chloë er en ballet i tre akter og beskrevet som en koreografisk symfoni (symphonie chorégraphique). Balletten blev skabt af Michel Fokine efter en romance af den antikke græske forfatter Longus. Balletten blev uropført i Paris i sommeren 1912.

Handlingen udspilles i den græske oldtid og er en kærlighedshistorie mellem fårehyrden Daphnis og hyrdinden Chloë. De to elsker hinanden, og selvom udefrakommende fristelser lokker, er de unge standhaftige. Da Chloë bliver bortført af pirater, ser det hele sort ud, men guden Pan overtales til at hjælpe det elskende par, og historien ender heldigvis lykkeligt.

I skyggen af lillebror

”Daphnis and Chloë” står nok lidt i skyggen af den samtidige komponist Stravinskijs kendte balletter: ”Le sacre du printemps”, ”Ildfuglen” og ”Petrusjka”. Det er lidt synd, for Ravels ballet kan noget andet end Stravinskijs langt mere ekspressionistisk moderne, for nogen ligefrem provokerende, musik.

”Daphnis and Chloë” er impressionistisk og klassisk i sin form og udtryk. Ofte opføres balletten som uddrag – som små tablauer. Det kan synes mærkeligt, for det scenografiske og koreografiske var netop tænkt som en helhedsoplevelse samt et udtryk for en personlig, indre stemning.

Under alle omstændigheder er balletten seværdig og musikken lyrisk drømmende, som et Manet-maleri i det grønne.