Har du lyttet til en god bog i dag?

Af Anonym (ikke efterprøvet)
19.04.16
Bibliotekets samling af lydbøger og eReolen er guf for os, der er kommet ud af læseform.
Overskriften er retorisk, og havde det været for 25 år siden, havde den naturligvis heddet: Har du læst en god bog i dag? Men hvor mange har lige det? Jeg har ikke. Mangen en gang har jeg fået anbefalet en fantastisk roman eller fundet én selv, jeg synes, jeg burde læse - og har smidt den fra mig efter få sider. Koncentrationen svigter, og i dag er smartphonen eller tabletten jo altid indenfor rækkevidde. Jeg ved, jeg ikke er den eneste. Det på trods af vi jo ved, at skønlitteratur er fucking magisk. Det er den eneste kunstart i verden der inviterer dig ind i mit hovede for en stund, giver dig lov til at se, hvad jeg ser og føler, og så forsvinde igen. So what’s to do?
 

Lyt til skønlitteraturen

Men her er den gode nyhed: Du kan som denne signatur lytte til bøgerne. Herlev Bibliotek har en stor samling af lydbøger i audio- og mp3-format, du kan låne, ligesom du med folkebibliotekernes app eReolen kan lytte til masser af bøger via din smartphone eller tablet. At lytte en bog har flere fordele:
 
  • Du får lyttet dig igennem den seneste mursten fra Carsten Jensen, du synes lyder fantastisk, men ellers bare ikke orkede at gå igang med.
  • Har du høretelefoner på, forsvinder udefra kommende lyde der kunne virke distraherende, hvis du sad med bogen i hånden
  • Oprydning og madlavning går pludselig meget nemmere, når du har en bog i øregangen.
 
Så slå ørene ud. Skønlitteraturen er ikke tabt, selvom læsemusklen er blevet slap. Og hey, hvis du læser med endnu og ikke er ved at stikke en ske i øjet på dig selv, betyder det, at du formentlig stadig er glad for at læse(!)

3 gode lydbøger