Gæk, gæk, gækkebreve
Giver I gækkebreve i din familie? I min gør vi.
Gækkebreve er som regel et fint papirklip forsynet med en vintergæk og et vers. Brevet afsluttes med, at afsenderen opfordrer modtageren til at gætte, hvem der sendte brevet, så man kan slutte brevet med "mit navn det står med prikker ... eller lopper, kopper, sutter", find selv på flere.
Og så kan det jo være, man er heldig at få et påskeæg, hvis modtageren ikke gætter, hvem man er.
Inde i kuverten på billedet lå det fineste klippede gækkebrev fra mit barnebarn … og jeg tror ikke, hans oldemor (min mor) gættede, hvem det var fra.
Find inspiration til flotte gækkebreve i bøgerne her.
Du kan også downloade appen Pinterest på din mobil eller besøge www.pinterest.dk – her kan du finde en masse fine skabeloner til gækkebreve.