I den lune sommerregn..

06.06.13

Den danske sommer er lunefuld, men heldigvis elsker jeg en god hyggelig og lun regnvejrsdag ligeså meget, som jeg elsker de varme sommerdage. Men regnvejrsdagene er kun perfekte, når jeg har en god bog at læse, en spændende film at se, eller stemningsfuldt musik at lytte til.

Denne sommer skal jeg, når regnen siler ned udenfor, sidde i min stue og læse "At høre hjertet slå" af Jan-Philipp Sendker, som er en helt ny roman om familieforhold og -hemmeligheder. "Astrid & Veronika" af Linda Olsson står også på min læseliste og handler om et uventet venskab mellem to ensomme kvinder. Måske er det også denne sommer, at jeg tager hul på "Brobyggerne" af Jan Guillou, der er en god tyk bog om slægtsforhold, krig og norsk/tyske samfundsforhold i starten af 1900 tallet.
Og for ikke at gøre det hele al for alvorligt, tager jeg også fat på den morsomme, livsbekræftende og halvgale bog "Den hundredårige, der kravlede ud ad vinduet og forsvandt!” af Jonas Jonasson.
Sommertid er også Tour De France-tid. Måske sætter jeg mig og ser lidt Tour De France i løbet af sommeren og for at få en fornemmelse af, hvad rytterne gennemgår, låner jeg også "Tour de France: historien om verdens hårdeste cykelløb".
Noget der næsten får mig til at ønske, at der kommer dage med regn, er tanken om dvd'en med den moderne udgave af Sherlock Holmes, som jeg har lånt. En fantastisk krimi, hvor Benedict Cumberbatch er helt fænomenal i rollen som Sherlock Holmes.

Har du styr på din sommerlæsning på de lune sommer regnvejrsdage?

Materialer
  • Bog

At høre hjertet slå

Julia Win er netop blevet færdig med sin juridiske embedseksamen, da hendes far forsvinder sporløst fra sit hjem i New York. Efter nogle år finder Julia en ledetråd i et ikke afsendt kærlighedsbrev til en burmesisk kvinde, hvilket fører Julia til Myanmar
Læs mere
  • Bog

At høre hjertet slå

  • Bog

Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt

Af Jonas Jonasson (2010)
Skrøne og humoristisk fortælling om den åndsfriske Allan Karlsson flygter på sin 100 års fødselsdag fra sit plejehjem ud i den svenske provins, hvor eventyr, sære eksistenser, kriminelle typer og dramatiske begivenheder venter
Læs mere
  • Bog

Den hundredårige der kravlede ud ad v...

Af Jonas Jonasson (2010)
  • Dvd

Sherlock (Sæson 1)

I tre afsnit følger vi makkerparret Sherlock Holmes og Dr. Watson, der løser mysterier og mordgåder for Scotland Yard. Bedrifter, som Dr. Watson blogger om på nettet. En blog en vis professor Moriarty muligvis følger eller gør han?
Læs mere
  • Dvd

Sherlock (Sæson 1)