""

Sæt dine reservationer på feriepause

Undgå at miste din plads i køen til de populære bøger

Du nyder ferien langt væk fra Herlev, og så tikker der en sms ind: Den bog, som du med længsel har ventet på, er kommet hjem og står nu klar til afhentning.
Men du sidder jo ved poolen i Sydfrankrig! Og henter du ikke bogen, går den videre til den næste i reservationskøen.

Her er et tip til, hvordan du kan beholde din plads i køen:
Hvis du sætter dine reservationer på pause, mens du holder ferie, bliver de ikke aktiveret i den periode, du er væk.

Altså: Hvis du står som nummer ét på listen over reservationer til "Atlas – Historien om Pa Salt" af Lucinda Riley, bliver du stående der, indtil du er hjemme igen.
Først dér bliver bogen taget fra til afhentning til dig.

Sådan gør du:

Du kan selv sætte reservationer på pause via hjemmesiden:

  • Log ind med dit cpr.nummer/lånernummer og din pinkode
  • Klik på "Min konto"
  • Klik på "Redigér brugerprofil"
  • Udfyld start- og slutdato for din ferie  
  • Klik "Gem"

Du kan også ringe til os på på tlf. 44525700, så hjælper vi dig gerne.

OBS! Hvis biblioteket modtager fjernlån til dig i ferieperioden, bliver de sendt retur, og du skal bestille igen.

Biblioteket ønsker dig den allerbedste sommerferie.