På jagt efter historien: Allehelgen, allesjæles og halloween

Efteråret er over os. Det er vådt, og det er blevet koldere og mørkere. Efteråret appellerer til hygge med varm kakao, en god bog eller et godt strikketøj og dejligt fælleskab med for eksempel mand, børn og børnebørn.

I efteråret er der en del gamle traditioner, og der er i nyere tid kommet flere til. Traditioner er gode, men hvad betyder det at holde Allehelgen og halloween? Det vil jeg give et bud på.

Allehelgen og allesjæles?

I Den Katolske Kirke blev allehelgensdag indført omkring år 610 af pave Bonifatius den fjerde for at mindes kirkens helgener og martyrer – især dem, der ikke havde sin egen helgendag.

Oprindeligt lå allehelgensdag fast den 1. november, men med helligdagsreformen i det nu protestantiske Danmark i 1770 blev allehelgensdag flyttet til den første søndag i november.
Så faktisk falder allehelgensdag (ofte) på to forskellige datoer alt efter, om man spørger Den Katolske Kirke eller Folkekirken herhjemme. Ikke så lidt forvirrende.

I 998 blev allesjælesdag indført den 2. november, hvor man på denne dag bad for alle ens afdøde i skærsilden.
Og hvad er så lige skærsilden? Jo, ifølge katolsk tro er det en tilstand mellem døden og salighed, hvor afdøde gennemgår den renselse, der er nødvendig for at man kan komme i himlen efter dommedag. Katolikkerne bad for, at renselsen ikke blev alt for pinefuld.

Luther satte en stopper for det hele – næsten…

Med reformationen afskaffede Luther både allehelgensdag og allesjælesdag, da protestantismen ikke dyrker helgener og ikke tror på skærsilden. Og det var endda på allehelgensaften, at Luther i 1517 slog sin teser op på Allehelgenskirken i Wittenberg og indvarslede reformationen.

Men alligevel har Folkekirken herhjemme holdt fast i traditionen med at mindes og bede for afdøde – dog ikke på allesjælesdag, men på allehelgensdag (altså første søndag i november), selvom den protestantiske kirke ikke dyrker helgener. Så forvirringen er virkelig total.

I dag kan man i mange danske kirker på allehelgensdag mødes og mindes dem, der døde i årets løb i sognet, ved en gudstjeneste. Her tænder man lys, og præsten læser navne op på de døde og vores kære. Det er en meget rørende og intens begivenhed, synes jeg.

Spis grød for at redde de døde

Der kendtes tidligere forskellige allesjælesmåltider, som ofte bestod af kold mad for at svale de døde i skærsilden. Hirsegrød var en udbredt spise, da troen gik på, at lige så mange korn, man kunne spise, lige så mange sjæle ville man frelse.

I nogle lande varmede man badstuen op for de ventede afdøde gæster, men i Danmark havde man ikke denne tro. Herhjemme opfattede man julen som den periode, hvor de døde var motiverede for at forlade deres grave og komme forbi og se til den levende familie.

Hvad så med halloween?

Vinteren begynder at nærme sig sidst i oktober, og som en slags nytårsfest fejrede kelterne i det nuværende Skotland og Irland siden år 900 f.kr. højtiden ”Samhain”. I kelternes tid mente man, at dødsrigets porte stod åbne netop nu, og at de døde kunne vandre ud af porten og skabe uhygge og rædsel.

Senere valgte Den Katolske Kirke at lægge allehelgensdag netop om efteråret den 1. november, så man – som med så mange andre højtider – kunne overføre tidspunktet for den keltiske højtid til kristendommen.

Allehelgensaften hed på skotsk All Hallows' Eve, der senere er blevet trukket sammen til ordet ”halloween” – men uhyggen og de vandrende døde stammer altså fra den keltiske tradition, ikke den kristne, så det hele blev blandet noget sammen.

Fra Skotland og Irland til USA til Danmark

I 1800-tallet blev aftenen bragt med til Nordamerika af de irske og skotske immigranter. Halloween fejres den 31. oktober, så halloween falder altså sammen med den katolske allehelgensaften – men ikke den protestantiske.

I USA og Canada i dag – og efterhånden også mange steder herhjemme – går børn på aftenen for halloween fra hus til hus og tigger slik klædt drabeligt ud som monstre og spøgelser for at gøre os alle bange.

Mange udsmykker også deres huse (og ikke mindst forretninger…) med græskar og edderkopper og andre skræmmende sager, der kan forskrække små som voksne.

I år har sundhedsmyndighederne herhjemme på grund af covid-19 dog anbefalet, at man ikke går fra hus til hus til halloween. Smittefaren, der ligger på lur, er nok det mest uhyggelige monster, vi ser i øjeblikket.

Historisk madhygge i de kolde måneder

Det er ikke altid, vi er klar over, hvorfor vi fejrer forskellige højtider. Men så kan man jo dykke ned i historien og lære sine traditioner at kende.

Traditioner er med til at gøre det mørke efterår hyggeligt. Fællesskabet og sammenholdet er i fokus og som altid, når vi danskere skal hygge, så er der mad, kager, slik og drikkelse indblandet. I de kolde måneder er det jo godt med lidt ekstra sul på kroppen. Eller sådan var det i hvert fald engang...

Det er nok derfor, traditionerne i efteråret og vinteren især er blevet bevaret i flere tusinde år.

I ønskes alle et rigtig godt efterår.