Slægtsforskning – tip nr. 1.

Ikke mange kender deres forfædre mere end to generationer tilbage. Begynder du først på slægtsforskning, vil din egen danmarkshistorie folde sig ud og fortælle dig ting du nok slet ikke vidste.

Jeg vil her starte med at give dig nogle tips til at komme godt i gang. Der er ingen nemme veje til at finde slægtens stamtræ. Du må selv gøre arbejdet. 

Begynd med dig selv

Start med at nedskrive alle de oplysninger om dig selv og dine forældre, som du ved.

Hvornår og hvor blev de født/gift/døde, årstal og sted. Det er disse oplysninger, der er grundstammen til dit stamtræ.

Skriv hver ane - forfader - på hvert sit papir. Skriv den pågældendes ane nummer på, så du har styr på dine noter. Se billedet for eksempel på ane numre.

Notér derefter alt hvad du kan huske om dine bedsteforældre. Husk at for hver generation du kommer tilbage i stamtræet, fordobles antallet af aner.

Der findes skemaer på nettet, som du kan printe gratis ud, heri notére du alle dine data. Husk også at notére børn og deres data på dit notepapir.

Interview familien

Kig i skuffer og gamle albums efter billeder - ved du hvem der er på dem?

Grib mobilen og ring rundt til familien og spørg dem. Især de ældre i familien ligger ofte inde med mere viden, end du selv gør.

Familiemedlemmer kan huske forkert – fik de to piger eller var det en dreng og en pige? Men notér blot det de siger, senere skal du nok finde ud af, hvad der var rigtigt.

Samtale med familien sætter ofte skub i tankerne, efter du har snakket med dem. Ring dem derfor op igen og spørg ind til det, som de allerede har fortalt. Ofte er de kommet i tanke om flere gode historier.

Familiemedlemmer husker som regel rigtigt godt, men der kan forekomme historier og myter, som er alment kendt i slægten, men som slet ikke er rigtige.

Mormor og morfars sølvbryllupssang 

Jeg har gemt sange, der er blevet sunget til vores familiefester. Festsangene kan gemme små historier. Hvornår blev han konfirmeret? Hvor arbejdede de? Hvor mange børn fik de? 

Min afdøde moster fandt i sine gemmer min mormors og morfars bryllupssang fra 1925. Sangen fortæller om deres kærlighed og hvordan de nu skulle bygge og bo.

Desværre kan man ikke altid være heldig at få de originale sange eller dokumenter som slægten har, men med et klik med mobilkameraet, så kan de alligevel bruges i den slægtsbog, som du måske senere bliver ivrig for at lave.

I gang med PC’en

Inden detektivarbejdet fortsætter med at få bekræftet de indsamlede oplysninger, bør du få hjælp af din computer.

I Word på computeren skriver du hver ane ind, samt deres historier. Du finder hurtigt ud af, at det kan blive temmeligt uoverskueligt at holde rede på alle oplysningerne, især når også børn, børnebørn osv. skal med.

Derfor findes der rigtig mange forskellige, gratis slægtsprogrammer på nettet, som du kan downloade og installere på din computer. De gratis programmer kan som oftest kun indeholde et lille antal indtastninger (personer).

Senere kan du jo altid investere i et officielt slægtsprogram, som stamtræet vokser.

Jeg bruger slægtsprogrammet Ancestral Quest (se fotoet herover), men vigtigst er at det har en pakkefil (Gedcomfil), der kan flytte dine data til fx et andet slægtsprogram.

Hvilket program du skal vælge er helt op til dig. Prøv de gratis udgaver af og find ud af hvilket program, som du synes bedst om. Det er vigtigt, at der findes en dansk oversættelse til dit valgte slægtsprogram.

Det er også vigtigt at gemme en kopi af programmet på en ekstern harddisk eller en usb-nøgle. Så har du altid en kopi og husk backup med jævne mellemrum. Hvis noget går tabt, så kan det i værste fald være rigtig mange timers arbejde, du mister. 

Slægtsprogrammerne kan udskrive mange forskellige rapporter og skemaer af dine data, som du har indtastet. Rapporter kan med fordel printes ud og sættes i  en mappe.

Jeg bliver ofte spurgt, hvorfor jeg laver slægtsforskning – og jeg kan svare at det gør jeg, fordi det fortæller om hvem og hvor jeg stammer fra.

Slægtsforskning giver også mange oplevelser, som jeg slet ikke forventede ville følge med, da jeg for 30 år siden begyndte at slægtsforske.

En lille bid af hver ane tror jeg går videre til næste generation, og former os til dem vi er. Uden alle mine aner var jeg ganske sikkert ikke den person jeg er.

Man siger at slægtsforskning kun handler om de døde. Jov - de fleste er døde, men ofte finder du en efterkommer, der er levende, som kan fortælle dig endnu en god historie om din slægt. Det er især historierne, der gør slægtsforskning så spændende, så det er bare med at komme igang, mens der stadig er ældre familiemedlemmer til at fortælle slægtens historier. 

I næste tip "På Jagt efter Historien: Slægtsforskning” kigger vi på kirkebøger og folketællinger.