Velkommen i efterårets MELLEMRUM
I efteråret 2019 sætter Herlev Bibliotek fokus på mellemrum. Rum mellem mennesker, mellem bygninger, mellem tid og sted.
Man taler om, at man kan læse mellem linjerne og finde en sandhed der. Måske kan vi også i vores hverdag finde mellemrum med mere potentiale, end vi lige går og tror?
Er der mere mellem himmel og jord? Og i tidsrummet mellem hjem og arbejde om morgenen? Er perioder i vores liv uden stor aktivitet pauser, spildt tid eller i virkeligheden små lommer af muligheder?
2019 er også 30-året for Berlinmurens fald. En mur, der skabte både fysisk og mentalt mellemrum mellem en masse mennesker. Alligevel bygger vi flere mure end nogensinde. Hvad gør det ved os og verden?
Du finder alle vores events og aktiviteter i kalenderen HER.
Vi glæder os til at se dig på biblioteket i alle dets mellemrum.