Digtsamlingen "Guldbryllup" på Herlev Biblioteks trappe-installation
Digtsamlingen "Guldbryllup" på Herlev Biblioteks trappe-installation

Trappetirsdag #1

Dorrit Willumsen har også tidligere skrevet om en voksende frygt for trapper...

I efteråret har vi temaet "Mellemrum", og i den forbindelse har vi bygget en trappe, som du kan se og gå på midt i biblioteket frem til nytår.

Motivet 'en trappe' er valgt som et billede på et mellemrum i arkitektur, men også i litteratur. Og derfor har vi fundet eksempler fra litteraturhistorien, hvor trapper spiller en rolle.

Hver tirsdag sæsonen ud giver vi et eksempel på disse trapper, som det vrimler med i digte og romaner, hvis først man kigger efter... 

Trappetirsdag #1 – Dorrit Willumsen og Jess Ørnsbo: "Guldbryllup"

I toppen af vores trappe kan du helt eksklusivt læse en tekst af forfatteren Dorrit Willumsen, som kun er udgivet der.

Derfor begynder vi også serien #trappetirsdag med et digt fra Dorrit Willumsen og Jess Ørnsbos fælles digtsamling "Guldbryllup" fra 2013.

De to digtere skrev bogen sammen i anledning af deres eget guldbryllup, og dette trappedigt er fra Dorrit Willumsens del af bogen:

Steder hvor jeg gik så let
har de bygget trapper
og trapper og trapper
Og alle fører de ned 
”Hvorfor?” spørger jeg
”Hvorfor alle de ny trapper?”

”De har været her altid”
siger du.

Læs mere om Dorrit Willumsen på forfatterweb.
Læs mere om Jess Ørnsbo på forfatterweb
 

Materialer
  • Bog

Guldbryllup

Digtsamling fra ægteparret Dorrit Willumsen og Jess Ørnsbo i anledning af deres guldbryllup. Digtene omhandler ægteskab, trofasthed, enkelhed, at ældes, børn og barndommen
Læs mere
  • Bog

Guldbryllup