""
SoMeBi Award

Herlev Bibliotek har vundet en pris

25.11.16
Dit og vores bibliotek har netop vundet en såkaldt SoMeBi Award, en pris som hylder landets biblioteker for deres formidling på sociale medier.

Herlev Bibliotek vandt i kategorien "gør det lækkert" for den lækreste litteraturformidling på sociale medier. Vi har lagt en særlig insats på vores Intagram-profil, hvor vi har stylet bøger sammen med de genstande, der optræder i bøgerne. Vi er meget stolte over prisen, som man kan læse mere om på www.somebi.dk 

Juryen roste især det stærke koncept, den visuelle genkendelighed og det, at vi løser en af bibliotekets kerneopgaver, formidling af litteratur, på en ny, og tidsvarende måde.

Følg os på Instagram

Følg med på Instagram, hvor bibliotekets digitale formidler Cecilie Lyneborg og bibliotekets litteraturformidler Nanna Damsgaard-Larsen fortsætter med at skabe lyst til læsning gennem flotte billeder og skarpe beskrivelser. Følg os på Instagram under navnet herlev_bibliotek eller på dette link.