Kvindernes internationale kampdag
Kvindernes internationale kampdag

Kvindernes Internationale Kampdag

Glædelig kampdag til alle kvinder (og mænd)

Hvis jeg siger Jagtvej 69 vil mange nok umiddelbart tænke på ungdomshuset. Men længe før de unge fik nøglerne til huset på denne adresse, fandt helt andre aktiviteter sted på Jagtvej 69.

Den 12. november 1897 blev huset opført som et forsamlingshus for arbejderbevægelsen, som en gave til arbejderne. I tiden efter blev huset brugt til alt lige fra organisering af demonstrationer til afholdelse af bal for de københavnske arbejdere. Fire år efter indvielsen lagde huset lokaler til stiftelsen af Kvindeligt arbejderforbund og i 1910 blev den anden "Socialistiske Internationale Kvindekonference" afholdt på Jagtvej, hvor 99 kvinder fra 17 forskellige lande, med Clara Zetkin i spidsen, besluttede at indstifte en årligt tilbagevendende kampdag for kvinder.  

I de følgende år var kvindernes kamp herhjemme fokuseret på at opnå fuld stemme- og valgret, hvilket blev en realitet i 1915. Ved udbruddet af 1. verdenskrig blev den internationale arbejderbevægelse imidlertid svækket og man måtte opgive at samarbejde på tværs af landegrænser.
I fire år blev kampdagen ikke markeret i Danmark, men i 1920 blev det Internationale Kvindesekretariat genoprettet, igen med Clara Zetkin som primus motor. Samtidig blev det besluttet at kvindernes kampdag fremover skulle markeres hvert år den 8. marts.

Trods dette blev kvindesagen overskygget af den voksende fascisme og ikke mindst truslen om en ny krig i Europa – og faktisk blev Kvindernes Internationale Kampdag mere eller mindre glemt helt frem til 1960.

Hvis du vil læse mere om kvindernes kamp gennem tiden, så kan jeg anbefale bøgerne herunder.     

Materialer
  • Bog

Fik kvinderne ret? : fortællinger fra 100 år med valgret til kvinder

Antologi om vejen til kvindernes valgret belyst gennem uddrag og citater fra aviser og folketingsdebatter mv. Indeholder temaer som kvindernes måde at agere på ved deres første stemmeafgivelse, debatten forud for grundlovsændringen i 1915 m.m. samt portrætter af markante kvinder i kampen i det politiske liv
Læs mere
  • Bog

Fik kvinderne ret? : fortællinger fra...

  • Bog

Før og efter stemmeretten : køn, demokrati og velfærd

(2015)
Læs mere
  • Bog

Før og efter stemmeretten : køn, demo...

(2015)
  • Bog

På lige fod : en krønike om kvinder, satire og kampen for valget

Af Helle Juhl (2014)
Med udgangspunkt i de gamle satirehæfter og samtidige fotos fortælles historien om kvindernes valgretskamp - om præstefruer og habitkvinder, pacifister og kanonkvinder fra dengang, oldemor var ung
Læs mere
  • Bog

På lige fod : en krønike om kvinder, ...

Af Helle Juhl (2014)
  • Bog

1915 - da kvinder og tyende blev borgere

Af Pia Fris Laneth (2015)
Læs mere
  • Bog

1915 - da kvinder og tyende blev borgere

Af Pia Fris Laneth (2015)