Litteratur til din kampdag

D. 8. marts fejrer vi, at ligestilling er kommet på dagordenen – både den politiske og personlige. Men der er stadig meget at kæmpe for. I den anledning er der masser af god litteratur, som på den ene eller anden måde forholder sig til kvinders rettigheder – eller manglen på samme.

Lige fra demokratiets barndom og til i dag har litteraturen givet nye vinkler på kvindernes kamp for ligestilling, ligeværd og lige muligheder. Birgitte Possings vigtige udgivelse Argumenter imod kvinder - fra demokratiets barndom til i dag indeholder en blændende analyse af sproget i de historiske og kulturelle mekanismer, der fastholder både mænd og kvinder i et kønsskævt samfund.

Her får du bud på både klassikeren, nyudgivelsen, eventyret og den dokumentariske fortælling, du bør finde frem på kampdagen – og alle andre dage.

Klassikeren

"Sit eget værelse" af Virginia Woolf

Når man taler om kvinders kamp i litteraturen kommer man ikke uden om Virginia Woolf. Og heldigvis for det. ’Sit eget værelse’ er på mange måde skelsættende for kvinders plads i verden. Teksten er et langt essay, som er skrevet som en ’stream of consciousnes’. En skrivestil, hun mestrer til fulde og som hun blev kendt som en af de førende indenfor.

Essayet udkom i 1928 (på dansk i 1973) og er baseret på to forelæsninger, som Woolf holdt på Cambridge University. Hovedbudskabet, som af mange er velkendt, er, at kvinder behøver deres eget værelse samt 500£ om året. Dette er afgørende for en kunstners frihed til udfoldelse. Derved står værket stadig som et af de stærkeste skrifter, der taler for kvinders ret og pligt til personlig udfoldelse.

Nyudgivelsen

"Suget eller Vasker du vores fuckfingre med dine tårer" af  Ida Marie Hede

”Feministisk og futuristisk bog om moderskab og venskab, om lidelse og liderlighed og om udflåd, væsker, der driver ned ad lår og vægge, og materier, der suges ind og ud”. Sådan skrev Politikens litteratur anmelder Mikkel Krause Frantzen om Ida Marie Hedes "Suget eller Vasker du vores fuckfingre med dine tårer". Og mere præcist er det svært at beskrive værket.

Historien udspiller sig i sci-fi byen kaldet Den Usikre og Megalomane Landsby. Her bosætter vores hovedperson sig i en gul villa med et utal af børn og en mand, hun stort set kun kender gennem hans fravær. Hede har et sprog, der spytter en i hovedet, imens man læser og bogen er et seriøst forsøg på at tage kvindekampen til et nyt sted, hvor sekreter og en vulva, der har født alt for mange børn, får et sprog.

Eventyret

"Godnathistorier for rebelske piger 1 & 2" af Elena Favilli og Francesca Cavallo 

I Favilli og Cavallos værk ’Godnathistorier for rebelske piger’ bliver du taget med på en rejse gennem 100 kvinders historier. Her møder du alt fra opfinderen til maleren. Alle har de måtte kæmpe for deres plads. Bogen er skrevet i et let og fortællende sprog. Og så indeholder bogen fine illustrationer og citater fra kvinderne selv. Det gør bogen både personlig og informativ.

Bogen er samtidig et smukt slag for kvinders rettigheder, hvilket blandt andet understreges af det indledende digt i første bind af i alt to bøger: "Til alle rebelske piger: Drøm større / Sigt højere / Kæmp hårdere / Og når du bliver i tvivl, så / husk, / at du har ret”. Og selvom bogen meget eksplicit henvender sig til børn, er den i den grad også værd at læse for voksne.

Den dokumentariske fortælling

"Et åbent øjeblik: Da mine mødre gjorde noget nyt" af Pernille Ipsen

I 2021 vandt Pernille Ipsen Montanas litteraturpris for 2020. Ipsen har skrevet et særdeles fantastisk, levende og dokumentarisk værk, som omfavner det personlige og historiske.

Gennem interviews med tidligere rødstrømper tegner Ipsen et imponerende portræt af 1970’erne og det fællesskab, som syv kvinder oprettede og oplevede i rødstrømpebevægelsen. Historien er samtidig personlig, da Ipsen er vokset op i det kollektiv, hvor fortællingens syv kvindelige hovedpersoner boede.