""

Forsker: Sådan læser vi under corona

Hvordan ændrer vores læsevaner sig under en pandemi?

Jeg har talt med Johanne Gormsen Schmidt, der netop er startet som postdoc i et to-årigt forskningsprojekt om læsevaner under corona

Her undersøger hun, hvordan folk har læst under coronakrisen ved at kigge på alle mulige former for læsning og læsefællesskaber – blandt andet Herlev Biblioteks fælleslæsning på Instagram

"Vi kigger på det at læse en bog selv, men også den litterære kultur. Hvordan er fx biblioteker blevet præget af krisen? De seneste 10 år har man set vækst i litteraturarrangementer, men nu har vi et forsamlingsforbud, og hvad gør vi så?

Der er stadig et behov og et ønske om at dyrke det at mødes omkring litteratur, og det vil vi gerne undersøge," siger Johanne Gormsen Schmidt.

Vi har brug for historier med en afslutning

Under lockdown sendte DR1 live fra fællessang hver fredag aften. Men hvad er forskellen på at synge sammen og læse sammen?
 
"Man får adgang til andre verdener og bevidstheder ved at læse. På den måde kan man få hverdagen med corona lidt på afstand eller se den i et andet perspektiv. I forhold til romaner og fortællinger er det også vigtigt, at der er et plot og en afslutning, som kan være rart i en situation som denne, hvor man ikke kender afslutningen.

Flere har givet udtryk for, at de har læst særligt krimier under pandemien, fordi man kender formen og er tryg i den. Nogle har følt sig tiltrukket af det i den her situation"

"Musik gør det ikke helt på samme måde. Det samler os mere i en fælles følelse, som man kan dyrke ved at synge sammen," siger Johanne Gormsen Schmidt.

Hvad egner sig til at læse i fællesskab?

Hvis man gerne vil dyrke litteratur i fællesskab ved for eksempel at læse højt for hinanden, hvad skal man så læse?
 
"Lige siden tidernes morgen har vi mødtes rundt omkring bålet og fortalt historier. Går man efter det fortællende element i en fælles oplevelse af litteratur, fungerer det godt, hvis der er et stærkt plot og en fremtrædende fortællerstemme. Fortællinger og eventyr egner sig fint til at blive læst op – gå efter gode fortællere, fx Selma Lagerlöf og Kerstin Ekman.
 
En anden form, der egner sig godt til oplæsning, er noveller. Deres korthed gør det muligt at få hele historien med i en afgrænset oplæsningssituation. Her vil jeg anbefale fx Alice Munro eller Judith Hermann," afslutter Johanne Gormsen Schmidt. Du kan finde hendes højtlæsningsanbefalinger herunder.

Højtlæsning for voksne
  • Ebog

Kristuslegender (Ved Anne Marie Bjerg)

Af Selma Lagerlöf (2017)
11 noveller der med udgangspunkt i Bibelen kredser om emner som ydmyghed, kærlighed og medlidenhed
Læs mere
  • Ebog

Kristuslegender (Ved Anne Marie Bjerg)

Af Selma Lagerlöf (2017)
  • Bog

Mårbacka (Samlet udgave)

Af Selma Lagerlöf (2003)
Læs mere
  • Bog

Mårbacka (Samlet udgave)

Af Selma Lagerlöf (2003)
  • Bog

Livet : noveller

Af Alice Munro (2014)
Noveller, der kredser om mennesker, deres følelser og relationer til hinanden. Om det almindelige hverdagsliv, hvor en skelsættende begivenhed præger personernes livsforløb eller selvopfattelse. Dertil fire delvist selvbiografiske noveller om Alice Munros egen barndom og familie
Læs mere
  • Bog

Livet : noveller

Af Alice Munro (2014)
  • Ebog

Lettipark

Noveller om nærheden og distancen i relationen mellem mennesker og de øjeblikke, som brænder sig fast i bevidstheden og umærkeligt former et menneskes liv
Læs mere
  • Ebog

Lettipark

  • Bog

Sommerhus, senere

Noveller, de fleste om nutidens storbyliv i Tyskland blandt unge mennesker, som tager, men ikke tager stilling til, de mange valgmuligheder tilværelsen giver dem
Læs mere
  • Bog

Sommerhus, senere

  • Bog

Rørte vande

Af Kerstin Ekman (2002)
Årene op til og efter 2. verdenskrig påvirker samfundet og livet for Hillevi og menneskene omkring hende, så levevilkårene bliver fuldstændig ændrede på en række områder - og sørgeligt uændrede på andre
Læs mere
  • Bog

Rørte vande

Af Kerstin Ekman (2002)
  • Bog

Englehuset : roman

Af Kerstin Ekman (2003)
Social skildring af arbejderkvinders skæbner i en lille sörmlandsk stationsby i årene før og under 2. verdenskrig, da levevilkårene omsider blev lidt bedre
Læs mere
  • Bog

Englehuset : roman

Af Kerstin Ekman (2003)