Klima - fremtidens grønne borgere
Jeg er meget i tvivl om, hvad jeg skal gøre for at blive en grønnere forbruger, og jeg har ikke lyst til at blive peget fingre af eller få at vide, at jeg ikke gør det godt nok. Derfor har jeg valgt at se nærmere på fem digitale tilbud, for at blive klogere på, hvordan jeg som fremtidens grønne borger kan bidrage til et mere bæredygtigt samfund - og det håber jeg også, at du har lyst til.
God fornøjelse, Marianne
Sustain Daily Podcast
En podcast til dig, der vil gøre livet lidt mere bæredygtigt. At leve bæredygtigt skal være sjovt og give værdi, men det er svært at være nybegynder, og alle nye vaner kræver mod og handlekraft.
Hvis du kun vil høre én episode, vil jeg helt klart anbefale "Gør vi nok" der blev sendt d. 19. september 2020
GoGetGreen App'en
- er køb og salg af lokale råvarer. Jeg tror bestemt, at dette kan blive min nye yndlingsApp.
Klimaguiden, red verden lidt hver dag.
En e-bog der guider til, hvordan man som almindelig borger kan leve mere klimavenligt og yde et bidrag til at redde kloden.
Rejsen til Utopia
På Filmstriben finder du denne dokumentar, der viser, at det er lettere at mene det rigtige end at gøre det!
Bæredygtig badass : en zero waste livstilsguide
- er en lydbog til os, som trænger til en forandring, og som er træt af at bæredygtighed virker uoverskueligt. Bæredygtig badass gennemgår mange forskellige hverdagssenarier og ser på, hvordan vi selv kan tage styringen i vores egen grønne omstilling.