Parterapi
DR dokumentar: Vi kæmper for at overleve
Parterapeut Jette Simon tager imod helt almindelige par i sit terapilokale i den her dokumentarserie fra 2020. Det er et meget ærligt, sårbart indblik i, hvordan en parterapisession foregår.
Film: The one I love
Ethan og Sophie går i parterapi, men da de typiske øvelser ikke virker, bliver de sendt på weekendtur i et hus på landet. Her foregår der pludselig uforklarlige ting og parforholdet bliver for alvor sat på prøve.
"The one I love" er en spillefilm fra 2014 og har Elisabeth Moss og Mark Duplass i hovedrollerne.
Instagram talk: Fiktiv parterapi
På Herlev Biblioteks Instagram-profil, har vi indimellem LIVE udsendelser med samtaler om litteratur. I februar havde vi besøg af psykolog Maja Birch, der kastede sig ud i at give parterapi til et par fra litteraturhistorien. Det var Lise og Vilhelm fra Tove Ditlevsens roman "Vilhelms værelse", der tog plads i terapilokalet.
Der er også et par gode betragtninger på, hvad vi kan gøre for parforholdet under en pandemi...
Selvhjælpsbog: "Jeg savner os"
Psykolog Holger Spanggaard har skrevet bogen "Jeg savner os: en guide til nærhed, fortrolighed og kærlighed".