Lyt til Nyt – september
Er du (alligevel) blevet nysgerrig, så læs videre.
Civitas-Ensemblet: "Jin yin"
Et mix af forskellige stilarter kaldes crossover. På denne cd præsenterer det kinesisk-amerikanske Civitas-Ensemble avantgarde-, klassisk-, og rytmisk crossover-musik.
Cd’en indeholder fem komponisters moderne værker for instrumentgrupper som klaver, fløjter og percussion. Sammensmeltningen af kinesiske og amerikanske rødder giver en interessant musikalsk oplevelse; en rejse til en anden dimension.
For den (klassisk) eksperimentelt interesserede lytter.
Antti Paalanen: "Rujo"
Finsk musik er noget helt for sig selv, og denne cd er absolut ingen undtagelse!
Elektronica- og folkemusik går hånd i hånd med accordeonen (harmonika) som gennemgående soloinstrument.
Paalanen’s stemme er rå, dyb og dyster, og selvfølgelig synger han på finsk. Et spændende match med masser af rytme og nerve; voldsomt, elektronisk og lyrisk på en og samme tid.
For dig, der ynder (provokerende) nytolkning af nordisk folkemusik.
"Underground London: the art music & free jazz that inspired a cultural revolution"
Historisk kult-cd fra det eksperimenterende musikmiljø i London tilbage i 1950'erne og 1960’erne.
Fra dengang musik og tale provokerede nogle og fascinerede andre.
Cd’ens udvalg består af lyd- og musikkunst, som det blev præsenteret i en modkultur, der senere blev (lidt mere) stueren – dog uden nogensinde at blive mainstream.
For lyttere med hang til lydkunst.