Bøger til dem… der skal sove hos andre
Man har sådan glædet sig til at sove hos sin gode ven. Men hjemveen kan blive for stor. Og så må man jo gøre noget og måske prøve igen en anden gang.
Her er to gode bøger, der handler om at sove ude. De kan være udgangspunkter for en samtale med dit barn, der måske ikke er helt tryg ved at sove hjemmefra eller allerede har oplevet, at det kan være svært. Og det er også okay.
"Hvem sover ikke"
af Stina Wirsen (fra to år)
Kanin skal sove hos Nalle. Kanin har glædet sig meget, men selvom de har leget, spist, hygget og hørt godnathistorie, kan kanin ikke holde ud ikke at være hjemme hos sin mor.
Så mor må hente kanin. Men de vil prøve igen en anden gang.
"Frø overnatter hos Gris"
af Max Velthuijs (fra to år)
Lille Bjørn skal overnatte hos Gris. Det går meget godt, indtil det bliver sengetid. Lille Bjørn tænker på Frø derhjemme. Frø savner også Lille Bjørn.
Få mange flere tips til gode godnathistorier om alle mulige emner på biblioteket. Bare kom ind forbi og spørg os eller prøv at søge på "godnathistorie" på vores hjemmeside.
Skrevet med udgangspunkt i folderen "Godnat og sov godt" udarbejdet af Bibmedia.