Alene i skoven på Betty og otte timer i Det Kongelige
... Og egentlig kan jeg kun anbefale den ene, for den anden har ikke haft premiere endnu, men jeg glæder mig meget til at se den!
"Væggen" på Betty Nansen
Jeg har netop set dramatiseringen af romanen "Væggen" af Marlen Haushofer på Betty Nansen teatret. Hun var en østrigsk forfatter, der levede 1920-1970. Romanen foregår også i Østrig, oppe i bjergene i en jagthytte.
En kvinde (faktisk en bibliotekar) er med et vennepar på weekendtur til hytten, men en morgen er de væk, og hun går med parrets hund ned mod landsbyen for at lede efter dem. Men på vejen derned støder hun pludselig hovedet mod noget hårdt og "vinduesglas-agtigt", og det viser sig, at hun nu kun kan bevæge sig inden for en aflukket radius i og omkring hytten, der er blevet omringet af en slags glasvæg...
Det lyder som et mareridt, men på en måde bliver det en livgivende udfordring. For kvinden, der ikke ved noget om at drive landbrug eller at lægge mærke til årstidernes skifte, er nu dybt afhængig af at kunne dyrke jorden inden for glasvæggen, at kunne malke den ko, som en dag kommer til, og at hjælpe den med at føde en kalv.
Det er en virkelig smuk forestilling om at komme meget tæt på naturen, på tordenvejr, haltende rådyr, omsorgen fra en hund og glæden ved at høste sine egne kartofler. En sådan Palle alene i verden/Robinson Crusoe-agtig fortælling om en nød, der lærer en nøgen kvinde at spinde.
Forestillingen går indtil den 4. marts, og billetter kan købes her.
"Arven" på Det Kongelige Teater
Den her forestilling glæder jeg mig meget til! Den varer to dage eller otte timer på Det Kongelige Teater, og så lyder den lidt som en anden forestilling, jeg så derinde for nogle år siden, som var totalt fantastisk.
Den hed "Tør ikke tårer bort uden handsker" og handlede som "Arven" også om nogle af alle de liv, der blev ødelagt af AIDS-epidemien i 80'erne.
"Arven" er historien om en gruppe homoseksuelle mænd fra tre generationer, der søger efter den arv, der binder os sammen som mennesker og elskere. Det er en fortællingen om generationen, der fulgte efter dem, der blev ramt af AIDS-epidemien.
Inspireret af E.M. Forsters klassikerroman om sociale forhold, kærlighed og livsanskuelser, "Howards End", stiller den unge, amerikanske dramatiker Matthew Lopez spørgsmålet: Hvad skylder vi dem, der levede og elskede før os, og hvilket ansvar har vi for de kommende generationer?
"Howards end" af E. M. Forster blev også filmatiseret for år tilbage og kan ses på Filmstriben.
Forestillingen "Arven" går på Det Kongelige Teater fra den 23. marts til den 13. maj, og billetter kan købes her.