Æg uden påske
Jørgen Leth: Jeg kan godt lide æg
Det er et hårdkogt æg
jeg piller skallen af det
jeg spiser det
jeg kan godt lide æg
jeg spiser æg hver dag
jeg kan bedst lide hårdkogte æg
jeg elsker at pille sådan et
og så lidt salt på
men ikke peber
jeg bestemmer selv
hvad jeg vil tænke p
jeg hader at kede mig
jeg spiser hårdkogte æg
jeg spiser
jeg spiser hårdkogte æg
(Orindeligt trykt i digtsamlingen "Hvordan de ser ud" fra 1987)
Olga Ravn: Celestine
Moderen i et evigt tusmørke af børnefødsler. Lårtykke lår. Blivende, blivende, som et æg der pilles ved morgenbordet. Celestine og Celestine. En blank og stirrende side, der glor ud på den varme dag. Syrennæver, der flimrer. Morgenanretningen var så hvid, at det skar i øjnene. Moderen slog på sit æg. Åd det grådigt, fornøjet. Rakte fumlende ud efter sin tekop, mens hun læste sin bog. Celestines hemmelighed er et tomt område, indkranset af små historier, Celestine har fortalt sig selv igen og igen. Kvinder i hvidt.
(Fra romanen "Celestine", der udkom i 2015. Mange flere æg forekommer i bogen. Læs Litteratursidens anmeldelse her.)
Peter H. Olesen: Jeg sætter tingene på plads
Du forventer
et mirakel
og får et blødkogt æg
men det kan
også være
en åbenbaring
eller i det mindste
stille din
foreløbige
sult
(Digt fra samlingen "Jeg sætter tingene på plads" fra 2015)
Charlotte Roche: Vådområder
Jeg har noget med æg. Før i tiden sang vi børn altid ”rådne nul, dit æggehul”. Vel bare, fordi det rimede. Men jeg har altid tillagt det stor betydning.
Engang fortalte jeg Kanell, hvad jeg forestillede mig ved det, og så legede vi det en eftermiddag. Hul lig kusse, selvfølgelig. Ind i det et æg. Som æggehul.
Først tog vi et råt, men det blev knust i Kanells hånd ved indgangen til kussen. Skallen skar mig ikke eller sådan. Men alt var fuld af smat, og det var meget koldt.
Derfor overvejede vi, om det overhovedet behøvede være et råt æg. Egentlig ikke. Vi kogte altså et. Hårdt. Otte minutter. Meget hårdt.
Og indførte det. Hermed havde jeg endelig det æggehul, jeg altid havde forestillet mig ved den børneremse. Siden har det været internt imellem os. I bogstaveligste forstand.
(Fra romanen "Vådområder", der udkom i 2009. Læs Litteratursidens anmeldelse her.)