Månedens digt: Om umuligheden af hjem

Digteren Amina Elmi kom til Danmark fra Somalia som treårig, og "Barbar [Tavshedens objekt]" er hendes komplekse, stærke og rige debut, der med afsæt i hendes somaliske ophav giver et sprog til dem, der ikke har et sprog. 

Hun modtog BogForums Debutantpris 2023 og i nomineringen skrev juryen: "Barbar er en eksplosiv debut. En usmykket, frygtløs insisteren på at skære igennem tavsheden. For, som Elmi skriver: ”hvad er poesien Ɵl for hvis ikke den kan bære alle vores grusomheder, søster.”. 

Her er et digt fra bogen, der i den grad handler om at miste et hjem og aldrig at føle sig hjemme:

"peg på hvad end du kalder for hjem
& hold det tæt ind til kroppen
du bliver til et træ
måden liv negligerer døden
udsætter den
træ er bare træ indtil det ikke er
forrådnelse har bragt os alle hertil
øje for øje med vores skyggesider
og findes der et liv efter eksil?
Darwish skrev hvis du skal leve,
så lev eller dø som træerne, stående
vi har allesammen været døde stående
vi har allesammen været døde stående
nogle gange har vi panden mod gulvet
for at vække os fra søvnen"

Umuligheden af hjem

Elmi undersøger forbindelseslinjer til en historie, sprog, religion, identiet og en familie der er brudt op; for hvad der er hjem for hende, er ikke hjem for hendes mor. Hjemløshedfølelsen gennemsyrer hele digtsamlingen, hvor man også kan læse dette:

"Da jeg var væk, savnede jeg ikke København på den måde jeg forestiller mig at man skal savne det sted man kommer fra. Jeg har ikke den slags tilknytning til denne by. Til nogen som helst by, egentlig. Jeg spekulerer på om der bor en ældre hukommelse i mig om umuligheden af hjem. Alt dette for at sige at jeg er meget god til at forlade. Alt dette for at sige at jeg er lykkeligst når jeg er væk. Alt dette for at sige at nogle morgener tager det et øjeblik før jeg husker hvor jeg er."